Some of you may not be aware of this but I also pen horror stories from time to time. I don’t “just” publish them.
I have a weird sort of problem with that combination. Writing & publishing. You see–if I decide to publish one of my own stories in one of the anthologies from H. Harksen Productions there are probably a bunch of people who will say that’s just the easy way of getting published. A sort of vanity publishing, since it is through my own imprint and with no second opinion to weight in if my story is really any good.
So I am sort of damned if I do, aren’t I? Publish it.
But what if I feel the story actually has merit for inclusion in one of my own publications? What if–yes, the vanity, the vanity–my honest-to-the-Old-Ones gut feeling sense of quality tells me a particular story is actually good enough to be included, eh? Of course, it will depend on the standard already laid out by all other stories to be included in the collection. But if it’s measured along those lines I am tempted to think that it is reasonable and acceptable for me to include such a tale, if it turns out to be good enough. Self-publishing or not.
I do not publish Lovecraftian (and the occasional other kinds of weird tales) to have an outlet for my own tales (believe it or not), I do it because I want to publish good, solid stories written by other, way more talented, writers.
But what if, by some odd chance, a story of mine turns out to be of an acceptable quality?
Rusty urban life; references to Nick Cave, the Bat Out of Hell universe and weird writers; bizarre murders and sex rituals in the shadows of looming, decayed buildings; drugs; dirt & smoke; estrangement and oddball friendships; nightclubs; people going crazy with blood running down their bodies and a call from the dark heart of the City itself beckoning…
Yeah. There is something there… Back to work on “Night Life” (working title).
First off, of course, I need to complete the story, hehe;-)
Harksen's Blog of the Unspeakable 
You got me around “…universe and weird writers; bizarre murders and sex rituals in the shadows of looming, decayed buildings; drugs; dirt & smoke…”
LOL. Thank you, Viggo. Sounds like at least one other person thinks there might be something of merit in such a story;-)
My suggestion will be to get a co-editor/Guest-editor… it can be a way to overcome the problem of solipsism – to be more than one 😉
Hey, good to hear from you, Linda.
There’s no solipsism at play here, don’t you worry;) That said, you do bring up something I forgot to mention: That of other people reading my story in advance. I suppose I took that for granted–for of course I will have other eyes looking at my story before I make a decision, when that time comes. And it will be people I know will be honest, so there is also the risk of them giving the thumbs down. And that’s just as it should be.
So if it’s solipsism, it’s a very bizarre version of it;)
As for a co-editor, well, I have considered that for some future projects. Same with a guest editor, where I won’t play other roles than publisher. But that probably won’t happen before 2012, though.
Bevares, det bliver på dansk. Jeg har jo ikke skrevet dette sære sprog siden gymnasiet.
Jeg er som udgangspunkt imod at man laver en samling bare for at kunne udgive sin egen novelle. Det tror jeg faktisk de fleste er når man tænker over det …
Når det så er sagt, så kan jeg ikke se noget galt i at lige netop du deltager i din egen samling. (læg mærke til formuleringen!) Hvorfor ikke? Altså først og fremmest er du hyggelig. Derudover er Lovecraft-historier ikke noget, der ses så meget af på dansk. Tellerup har udgivet nogle Dennis Jürgensen-udgaver, men det er vidst det. Det vil sige at folk der skriver lige netop den genre, det lovecraftianske, kun kan gå et sted hen: H. Harksens Forlag.
Ok. Så har vi konkluderet at man kun kan gå et sted hen, nemlig til dig.
Problemet er så bare at du også kan lide at skrive lovecraftianske gys. Havde du skrevet krimier og udgivet krimier, så ville jeg sige at du nok skulle have holdt dig til at blive udgivet på et andet forlag for at undgå snak om selvudgivelse og andet pjat. Problemet er at lige meget hvor godt du skriver vil Gyldendal sgu nok ikke udgive en lovecraft-tekst – og da slet ikke en novelle! Ergo er der kun et sted du kan gå hen. Dig selv.
Så egentlig er spørgsmålet: Skal man straffes for at videregive sin interesse til andre mennesker? Må folk der går rundt med Vagttårnet så heller ikke længere tro på Jehova? – for så kan de jo ikke sælge ideen til andre!
og som du selv siger, andre kikker på det og er indeover processen. det er ikke kun dig der sætter dig for at trykke dig selv. Det er en samling indenfor en genre hvor du må siges at være en af de store drenge (bl.a. er du jo ham der har stået bag flere lovecraft-samlinger før) – så hvorfor skulle du ikke kunne være med på lige vilkår?
– Lars Gavlgård
(In Danish, since Lars’ comment is in Danish;-))
Tak for din kommentar, Lars. Jeg beklager at jeg er så længe om at svare.
Først og fremmest: LOL ang. at jeg er “hyggelig” — det er vel nærmest døden selv i denne genre-kontekst, er det ikke? 😀 Anyway, tak skal du have. Dernæst, så takker jeg for dine kommentarer om mit forlag og dets position her til lands. I den sammenhæng kan du vel siges at have en rigtig pointe (omend der heldigvis er en del horror-forlag efterhånden), men den konkrete situation som jeg havde i tankerne, da jeg skrev mit indlæg var rettet til en engelsk udgivelse, URBAN CTHULHU: NIGHTMARE CITIES. Altså en novelle på engelsk. Og her er jeg unægteligt en meget, meget lille fisk (både som forlægger og forfatter). Kernen forbliver dog det samme: At jeg faktisk (tilfældigvis, idet jeg oprindeligt startede på novellen længe inden ideen til denne samling dukkede op) synes, at historien fint kan passe ind i den kontekst… Så hvorfor ikke benytte sig af det? (Givet at andre siger god for historiens kvaliteter osv., jvf. mit indlæg.)