Plantage & Gys… Eller “Ude og Hjemme Igen”;-)

(In Danish. Sorry guys. Will post a new post in English very soon. Promise.)

Horror-genren har jo, som bekendt, ganske trange kår her i lille Danmark. Så når der sker noget, så synes jeg, det er på sin plads at gøre opmærksom på det. Også selvom det ikke er i forbindelse med éns eget forlag.

I dag udkommer 3. og sidste bind af Steen Langstrups trilogi, Plantagen, Porten til Helvede. Jeg har ikke læst bogen endnu (den ligger pænt øverst i bunken på mit skrivebord og venter), så tøver jeg ikke med at råde enhver med interesse for gyser-genren: Køb den! Jeg har kun læst 1. bind, men jeg glæder mig til at give mig i kast med de to andre i serien.

Første bind lægger op til, at der foregår en masse “behind the scenes” og jeg er nysgerrig efter at finde ud af, hvad det er. At det ikke er spor rart, er jeg dog ikke i tvivl om. Mums! Og enhver læser, der måske er lidt bekymret for at give sig i kast med den type historier, jeg ofte selv med stor entusiasme foretrækker — dem med langsommelig (nøjsom, måske) opbygning af stemning — kan jeg berolige ved at sige, at læsning af bogen var som at se en moderne horror-film. Hvert kapitel er som et scene i en film — hurtige klip — og Langstrup forstår at bygge en spændingskurve, der holder læseren fanget hele tiden. En rigtig page turner. Samtidig med at han undlader de tomme kalorier, som man ellers ofte får med i købet, når en sådan fortælleform benyttes. Det er en ganske imponerende balance, må jeg sige.

Det er få, som med succes kan kombinere horror og action/spænding. Og give læseren en fornemmelse af, at der virkelig foregår noget helt specielt “under overfladen”, så man er nødt til at læse de næste bøger i serien, hvor der med uimodståelig fascinationskraft (uden tvivl) vil blive afsløret flere lags råddenskab. Langstrup kan.

Det er godt at se, at Langstrup nu efter flere år i krimi-genren er vendt hjem. Det skriver han selv noget om i sit seneste indlæg på sin egen blog:

http://steenlangstrup.wordpress.com/hjem-til-gyset/

Og nu du er på besøg hos ham: Husk at købe bøgerne;-)

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s