Interview med Thomas Strømsholt

Din novellesamling, De underjordiske – gotiske fortællinger og sære historier, er lige udkommet i paperback, d. 30. juni 2011. Der er sikkert en del læsere, som ikke er bekendt med samlingen, så kan du lige skitsere, hvad man som læser kan forvente?

Fortællinger om spøgelser, død, nattehekse, sindssyge, vampyrer og meget mere, men skønt det måske lyder velkendt – det er traditionelle gotiske motiver og temaer – vil læseren af De Underjordiske kunne forvente det uventede.

Det har i det mindste været min ambition og hvis det ikke er lykkedes hver gang – hvad det helt sikkert ikke er – vil læseren forhåbentllig stadig føle sig underholdt. Litteratur bør være underholdende, også selvom forfatteren har en slet skjult agenda.

Hvor mainstream horror skrækker for at afskrække – don’t look! – forsøger jeg at friste læseren til at se en ekstra gang ind i mørket og træde over tærsklen til det ukendte. Der er ingen metafysisk ondskab i mine historier, kun menneskelig frygt og dumhed.

 

 

Hardcover-udgaven fik en fantastisk anmeldelse af Leonora Christina Skov, i Weekendavisen (uge 50, 2010). Hvordan føltes det?

Underligt og meget overraskende. 

Sagn og lokalhistoriske fortællinger i Danmark er gennemgående temaer. Har du taget udgangspunkt i specifikke sagn og fortællinger fra Danmarks historie? Og hvor har du i øvrigt hentet inspiration?

“Det er en almindelig Mening, at phantastiske, vidunderlige Sagn og Troen paa disse ikke have deres Hjem paa det flade Land,” skrev Thomasine Gyllembourg i indledningen til en fantastisk historie. Det var i 1818, kun få år før Matthias Winther samlede de første danske folkeeventyr der i fantasirigdom ikke lader andre, mindre flade lande noget efter. Som altid ramte den almindelige mening ved siden af.

Hos folkemindesamlere som E. T. Kristensen, J. M. Thiele, Anders Uhrskov og Mads Lidegaard har jeg læst beretninger om ellefolk, spøgelser, succubi, nisser, varulve og mange andre af de væsner som under ét kan betegnes som de underjordiske. Mange gotiske fortællinger og gyserfilm er mere eller mindre baseret på traditionelle sagnmotiver, som i øvrigt optræder på tværs af kulturer og tider.

Størstedelen af fortællingerne i De underjordiske har rod i helt specifikke danske sagn eller sagnkredse, bl.a. “I en dans så lang,” “Skrigedalen,” “Skiftingen,” “Frygten og grundejerne,” mens en novelle som “Spøgelset på Den Gyldne Løve” opstod da jeg læste en artikel om storbranden i Viborg i 1726.

Dine fortællinger er solidt placeret i det gotiske, foruroligende og forunderlige. Hvad satte egentlig din interesse for den slags historier i gang?

Det siges jo at tegneserier har en skadelig indflydelse på børn, i mit tilfælde var det Gru og Vampirella. Selvfølgelig kan man ikke beskylde Fætter Maddike for at have ført mig ud på en litterær deroute, men kombinationen af gruopvækkende mord, smukke kvinder med hugtænder, zombier, mystik, spøgelser og tentakler, samt tvivlsomt opbyggelige moraler har altid tiltrukket mig.

Det er som med Lise i Karen Blixens “Ringen.” Da hun hører om den morderiske røver tænker hun på historien om ulven og den lille rødhætte og føler “smaa velbehagelige Kuldegysninger løbe sig ned ad Ryggen derved.” Det uhyggelige og skræmmende er samtidig dragende og fascinerende.

Dine fortællinger har alle en poetisk åre, hvad enten det drejer sig om direkte brug af citater fra digte midt i det en historie eller en grundstemning, som gennemsyrer de forskellige historier. Kan du forklare, hvorfor det er?

Måske fordi jeg læser mange digte? Vogelweide, Blake, Rimbaud, Goethe, Ewald, Donne, Traherne, Dickenson, Trakl, Pessoa, Aakjær og talrige andre digtere. Sproget og verden – i det omfang det giver mening at skelne – ville være fattigt uden digtere.

Alle dine udgivelser indtil videre (hvad enten det drejer sig om bøger eller tidskrifter) er noveller. En form, som ellers af mange er erklæret ”død.” Hvordan kan det være, at du skriver i den?

Jeg vidste ikke at novellen var død, i hvert fald ikke da jeg begyndte at skrive. Havde jeg hørt det rygte – som bestemt er overdrevet – ville det ikke have gjort nogen forskel, for novelleformen er som skabt til gyserfortællinger. Den intense, uhyggelige og knugende stemning, som er essentiel i denne genre, forstærkes af novelleformens begrænsede rammer. Og som Poes eksempel viser, er der inden for denne begrænsning rige muligheder for at udforske virkelighedens og sindets mørkeste kroge.

Der er ikke mange forfattere der har formået at fastholde den intense stemning gennem en hel roman. Når det lykkes, er der som regel tale om en kort roman som for eksempel Shirley Jacksons The Haunting of Hill House. En undtagelse er Mary Shelleys Frankenstein der på mange måder er både forbilledlig og enestående.

Du er en ganske kendt forfatter i undergrundsmiljøet i Danmark, hvorimod den bredere offentlighed ikke har kendt til dig. Som forlægger har jeg bemærket, at man flere steder så småt er begyndt at lægge mærke til dig, i andre kredse. Er det noget, du selv har kunnet mærke?

Der har været visse henvendelser … Men der var ikke sket noget uden den opmuntring som jeg på et tidligt tidspunkt fik fra dig og Thomas Winther, og andre læsere fra undergrunden. Da jeg begyndte at skrive, anede jeg end ikke at der fandtes en litterær undergrund i Danmark. Jeg troede at jeg var den eneste.

Hvordan ser du horror, fantasy og science fiction litteraturen i Danmark for tiden? (Personligt synes jeg, at især horror – inkl. weird tales – genren rører en del på sig og noget kunne tyde på, der er en form for renæssance på vej.)

Da jeg ikke er særlig velbevandret i nyere litteratur, bliver min vurdering derefter. For fem-seks år siden troede jeg slet ikke, at der blev skrevet andet end socialrealisme og historiske romaner på dansk, men det viste sig lykkeligvis at være en fejlagtig antagelse.

Om der så findes læsere der vil læse om andre end dem selv og møde fortællinger som bryder med deres fordomme, er en anden sag. Som nation er vi blevet en flok selvtilstrækkelige køer der pænt bliver på vores side af hegnet og bisser når der kommer nogle udefra. Det politiske klima afspejler sig i litteraturen, krimier fylder en hel del.

Ikke desto bliver der udgivet en del fantastisk litteratur for tiden. Men en renæssance? De fantastiske genrer har aldrig fyldt meget i dansk litteratur på samme måde som i britisk, tysk og amerikansk litteratur. Gyllembourg, Ingemann, H. C. Andersen, Dalgas og Blixen er undtagelser, så jeg tror ikke at man kan tale om en renæssance.

Ifølge en af E. T. Kristensens informanter lå nisserne, troldene, havfruerne og ellefolket i dvale, men de ville “vågne året 1900 og gjøre et farligt spetakel og ståhej i landet.” Måske er de omsider ved at vågne …

Hvilke forfattere (og evt. andre kunstnere?) er du inspireret af? Og hvorfor?

Plinius den Yngre holdt det for naragtigt “om man ikke tager de bedste modeller for sig, man kan få, når man skal efterfølge noget.” Nogle af mine litterære forbilleder er Poe, Bruno Schultz, Blixen, Gogol, Dostojefski, Machen, Lovecraft, Bierce, Hugo, Balzac, Ibsen, Thoreau, Dickens og Shakespeare fordi de på hver deres måde har givet mig store læseoplevelser. Jeg kunne nævne mange flere, men det ville blive en meget lang liste.

Hvis jeg skulle nævne nogle komponister, musikere og billedkunstnere ville det ligeledes blive en lang og blandet liste med navne som Messiaen, Schubert, Beethoven, Strawinsky, Stockhausen, David Bowie, Coil, Diamanda Galas, Swans, Thelonius Monk, Max Ernst, Tanguy, Odilon Redon, Piranesi og Blake.

Man kan godt få en fornemmelse af, at du kun er en bibliofil forfatter, som ikke har andre interesser. Kan du løfte sløret for, hvad du ellers interesserer dig for og laver?

Jeg er en forfatter med bibliofile interesser. Hvad jeg derudover foretager mig? Kigger på skyer, skriver læserbreve i håb om at vende højredrejningen (tydeligvis uden held) og genser udvalgte episoder af X-Files.

Ti klassiske fortællinger i horror/weird tales genren, som man iflg. Thomas Strømsholt bør læse? (Danske såvel som udenlandske.)

Kun ti?! Nuvel …

  • The Castle of Otranto af Walpole
  • The Monk af Lewis
  • “Lasst die Todten ruhen” af Ludwig Tieck
  • “The Adventures of a German Student” af Washington Irving
  • “Le Horla” af Guy de Maupassant
  • “The Romance of Certain Old Clothes” af Henry James
  • “Carmilla” af Le Fanu
  • Can Such Things Be? af Ambrose Bierce
  • “The White People” af Arthur Machen
  • “The Colour Out of Space” af Lovecraft.

Ti moderne fortællinger horror/weird tales genren, som man iflg. Thomas Strømsholt bør læse? (Danske såvel som udenlandske.)

Ud over De underjordiske bør man læse:

  • The Haunting of Hill House af Shirley Jackson
  • “Johnny Panic and the Bible of Dreams” af Sylvia Plath
  • The Woman in Black af Susan Hill
  • “Dr. Locrian’s Asylum” og “The Last Feast of Harlequin” af Thomas Ligotti
  • Bloksbjerg af Leyla Tamer
  • Abattoir af Neutzsky-Wulff
  •  Remember You’re a One-Ball! af Quentin S. Crisp
  • “In the Water Works (Birmingham, Alabama 1888)”
  • “The Ammonite Violin” af Caitlín R. Kiernan.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s