Trods stilhed de sidste måneder på forlagsfronten, er der nu kommet gang i hjulene igen. Og de er godt smurt i blod;-)
Dystre Danmark 2 er endelig udkommet (d. 20. december 2011) og det er en skøn vifte af mørke fortællinger, der afsøger krogene i horror-genren – og til tider også bryder grænserne for, hvad der er horror og hvad der ikke er. For også i det mere “almindelige” kan man finde rædslerne.
Det er i skrivende stund nytårsaftensdag, så jeg har ikke den store mulighed for at skrive en masse pt. I skal dog ikke snydes for bagsiden-teksten til denne dystre udgivelse:
HVAD LURER UNDER OVERFLADEN?
Udkantsdanmark. Provinsen. Storbyen. Overalt i Danmark lurer mørket under den pæne overflade. Det satte liv. Familielivets idyl gemmer på dystre hemmeligheder: I hjemmets trygge favn, en tur i cirkus eller et brændende ønske om at få barn.
Mordgåder. Ensomhed. Sex. Eksistenser i tilværelsens skygge. Vi kender det alle. Man skal bare se efter – lige under overfladen …
Dystre Danmark 2 er en samling spændende, foruroligende noveller skrevet af danske forfattere. Alle med en mørk historie fra hverdagens skygger.
Bidrag af flg. forfattere:
- A. Silvestri: “Jacobs stige”
- Lars Ahn Pedersen: “Blomstervanding”
- Sandra Schwartz: “Jægeren”
- Patrick Leis: “Babyalarm”
- Jonas Wilmann: “Sammenhold”
- Freddy E. Silva: “Stumt vanvid”
- Nikolaj Johansen: “Strålende lys, udstrakt verden”
- Morten Carlsen: “Røg”
- Jeppe Bisbjerg: “Ild under byen”
- Thomas Daugaard: “Ønskebarnet”
- Søren Kayser: “Stemmen”
- Thomas Bøttern: “En morders drøm”
- Bjarke Schjødt Larsen: “Portræt af dukke og dreng”
- Henrik Sandbeck Harksen: “Tusind generationer før min fødsel”
I ønskes alle et herligt og godt nytår 2011/12!