Snart: GRUFULDE MØRKE (hplmythos.dk Bind 3)

(Danish post;-))

 

 

Så er det på tide, der kommer et blogindlæg på dansk. Og hvad er mere passende end denne lille teaser?;-) Jeg vil da ikke lade jer gå ind i weekenden uden… Så jeg kan afsløre, at der senere denne januar måned udkommer det længe ventede 3. bind i hplmythos.dk serien, Grufulde mørke. Ret cool cover, ikke? Det er den fantastisk talentfulde Tom Kristensen, der står for illustrationen — og jeg kan glæde jer med, at han har illustreret hver novelle med en afsindig (!) flot tegning. Eller rettere: Med en afsindig flot radering, for, ja, der er skam tale om ægte raderinger; flotte, flotte kunstværker i sig selv.

Her er listen over forfattere og deres historier:

“Spejlet” Thomas Daugaard
“Kælderen” Bjarke Schjødt Larsen
“Dybt nede” Morten Carlsen
“Under marehalmen” Martin Wangsgaard Jürgensen
“Djævlen byggede et hus” Lars Kramhøft
“Hvad skal barnet hedde?” Helene Hindberg
“I helvede venter rommen” Jon Terje Østberg
“I et vindue” A. Silvestri