Åndemaneren: Interview med Martin Wangsgaard Jürgensen

Åndemanerne_forside_webSom lovet er her et lille interview med en af de mest spændende, nye forfattere i Danmark, Martin Wangsgaard Jürgensen:

Tak fordi du tager dig tid til at svare på spørgsmålene, Martin. Jeg vil starte med at spørge: Hvad kan læseren forvente sig af din gotiske roman Åndemanerne?

Man kan forvente sig en dyster bog, der kredser om fire ulykkelige skæbner. Den følger fire barndomsvenner gennem 12 kapitler, hvor hvert kapitel er en form for nedslag i en eller flere af hovedpersonernes liv. Der er som sådan ikke tale om en stor, samlet fortælling, men snarere har jeg forsøgt at forfølge nogle bestemte stemninger og følelser og undersøgt, hvordan de kommer til udtryk hos mine fire venner.

Åndemanerne har jo fået en meget flot lektørudtalelse. Der står bl.a. at den er “velskrevet og fængslende”, “direkte uhyggelig skræmmende” og at bogen bevæger sig steder hen, “hvor der ligesom i Dantes Helvede bør hænge et skilt med advarslen “Her lades alt håb ude”.” Tillykke med det. Hvad inspirerede dig til at skrive bogen?

Godt spørgsmål. Jeg arbejdede på noget, jeg egentlig tænkte som en novelle og opdagede pludselig, at jeg havde genbrugt et par navne fra en tidligere historie. Det fik mig til at tænke på, om det måske ikke rent faktisk var de samme personer, jeg skrev om. Det blev i første omgang til det kapitel, der hedder ”Hundens tempel”. De fire venner, jeg fik samlet, gav mig lyst til at føre dem videre både fremad gennem deres liv men også bagud, ned i barndommen.

Hvornår begyndte du egentlig at skrive skønlitteratur? Og hvorfor gør du det overhovedet?

Jeg begyndte vel at skrive på et eller andet tidspunkt i folkeskolen. Jeg kan ikke klart sige hvornår. Det var i stilehæfter og kinabøger, og hovedparten af det blev aldrig skrevet færdig. Som regel var det ansatser til vældigt ambitiøse romaner. Noget ret mange sikkert vil kunne nikke genkendende til. Senere skrev jeg på computeren og fik en smule mere disciplin. Hvorfor jeg skriver skønlitteratur, er ikke helt let at besvare. Mest af alt fordi jeg hygger mig med det. Jeg lever af at skrive faglitteratur til daglig, så jeg skriver generelt rigtig meget. At skrive skønlitterært bliver på den led et andet gear, en anden form, som tillader at bruge sproget på anderledes end det, jeg ellers gør. Og så kommer jeg nok ikke uden om, at bøger, navnlig skønlitteratur, generelt fylder rigtig meget i min hverdag, og det er måske derfor heller ikke så underligt, at jeg på et tidspunkt for alvor fik lyst til selv at bidrage med en smule.

Åndemanerne kan læses som et spændende eksperiment, hvor der leges med både novelle- og romanformen. Kan du fortælle lidt nærmere om det?

Man siger ofte, at novelleformen egner sig godt til horror. Det er jeg generelt meget enig i, men samtidig har romanformen andre muligheder, som man ikke kan nå i de kortere tekster. Jeg syntes, det kunne være sjovt at forsøge, om det kunne lykkes at lave noget midt imellem – en slags hybridform. Altså noveller der samlet fik karakter af en roman, fordi de så at sige taler ind i samme fortælling. Det var tanken, om det lykkedes for mig, skal jeg ikke kunne afgøre. Det må være op til den enkelte læser.

Hvad vil du mene, er det vigtigste element i en god horrorfortælling?

At den tager sin opgave som horrorfortælling alvorligt; at den forsøger at bore ned i de steder, hvor det gør ondt og udpensler ting, vi faktisk helst ikke vil konfronteres med.

Synes du, der er forskel på en horrorfortælling og en gotisk fortælling?

Det er et stort spørgsmål, hvis svar i virkeligheden afhænger af den gotik-definition, man bruger. Men ja, det mener jeg faktisk. Litterært er gotikken i dag indarbejdet i den brede betegnelse horror, hvilket betyder, at en horrorfortælling godt kan være gotisk, mens en gotisk fortælling ikke behøver at være horror. Det er lidt indviklet, men grundlæggende forstår jeg gotik som et særligt melankolsk perspektiv, der drejer sig om fortidens greb om nutiden. Fortidens synder, begær, drifter og ugerninger, der bliver ved med at hjemsøge nutiden og langsomt kvæler livet ud af den. Om det konkret udfoldes i form af udødelige væsner fra hinsides graven, der pludselig dukker op eller gamle huse fyldt med hemmeligheder, er sådan set bare variationer over samme grundtema. Gotikken for mig er indadvendt og handler om mennesker, der følelsesmæssigt drukner i livssituationer og forhold, de måske, måske ikke har nogen anpart i. Horror er en langt bredere betegnelse, der vel dybest set favner alle forsøg på at skildre angstfremkaldende, oftest ganske ubehagelige situationer. Er det et svar på dit spørgsmål?

Ja, mange tak, Martin. Et fint svar, synes jeg.

Horrorgenren er nærmest fraværende på de store, etablerede forlag. Det går lidt bedre med romaner, der har et ”gotisk” tilsnit. Men i undergrundsmiljøet blomstrer det i disse år med små forlag, som gerne udgiver den slags fortællinger. Hvorfor tror du, det er tilfældet? Har de store forlag bare overset et marked?

Generelt er jeg ikke synderligt optimistisk, hvad dette ”marked for horror” angår. Først og fremmest går der vel en skarp grænse mellem litteratur med og uden overnaturligt indhold. Så snart du har spøgelser, magi eller rumvæsner i handlingen, taber du et meget, meget stort segment af læserne. Også selv om de principielt har det fint med horror – blot det handler om mennesker og menneskers ugerninger. Hvorfor gotikken sælger bedre, er måske fordi, at det lugter lidt af god smag og dybe, litterære rødder. Om det så i virkeligheden er tilfældet, er en anden snak. Begreber er taknemmelige, og jeg mener faktisk, at vi er lidt for gavmilde herhjemme med brugen af gotikbegrebet lige nu. Man kan så også sige, at de små forlag for gys og gru opstår, fordi de store forlag ikke vælger at udgive det. Men i praksis er det vel, når man fraregner bøgerne, der sælges til bibliotekerne, kun ganske lidt, der sælges til privatpersoner. Min umiddelbare fornemmelse er, at de kræver et forlag med meget mere muskelkraft end de små forlag har, hvis man for alvor vil forsøge at få en genreudgivelse ud på mange læseres natborde.

Hvem er dine litterære inspirationskilder?

Et næsten umuligt spørgsmål at besvare. Jeg har altid læst rigtig meget, men har ikke nogen fast kanon. Det skifter hele tiden, hvilke bøger og forfattere jeg er optaget af. Herman Hesse, Günther Grass, William S. Burroughs og Franz Kafka har betydet meget for mig ganske længe efterhånden. H. P. Lovecraft er absolut også en af de forfattere, som jeg bliver ved med at vende tilbage til. Det samme er Shirley Jackson og Mervyn Peake.

Har du andre inspirationskilder?

Musik. Jeg lytter til meget musik, og musik er måske en af de væsentligste inspirationskilder jeg har. Tit får jeg også ideer til situationer, mens jeg læser faglitteratur.

Grufulde mørke (hplmythos.dk Bind 3)Kan du fortælle den nysgerrige læser, hvad du ellers har udgivet? 

Jeg har udgivet en håndfuld noveller – hvoraf en er udgivet på dit forlag [“Under marehalmen” i den udsolgte Grufulde mørke, red.] og en anden er på vej. Det meste er horror. Novellen ”Frelse gennem bod”, skrevet sammen med Jacob Holm Krogsøe, er med i antologien Undergang, udsendt af Valeta. Den er noget anderledes end andre ting jeg har lavet, hvilket helt sikkert skyldes samarbejdet med Jacob.

Hvad kan man forvente fra dig i fremtiden? Nogle nye udgivelser på vej?

Jacob og jeg, der efterhånden har kendt hinanden i rigtig mange år, er netop ved at lægge sidste hånd på manuskriptet til romanen Randvad. En fortælling om jagten på at få opklaret, hvad der skete med folkemindesamleren Albert Termansen, der forsvandt 1887 i Sønderjylland. Det er et projekt, vi har arbejdet på i nogen tid efterhånden, og efter mange timers telefonsamtaler er det fantastisk, at det nu mere eller mindre er ved vejs ende. Efter Åndemanerne blev afsluttet, er jeg selv begyndt at skrive på en ny roman, som i hvert fald lige nu har titlen Den Store Arkana. En dunkel fortælling om død og okkultisme. Temaer, der helt afgjort er beslægtede med Åndemanerne, her dog med en gennemgående karakter og mere traditionel i opbygningen. Jeg er vel halvvejs gennem arbejdet nu og håber at have manuskriptet færdigt i løbet af sommeren.

Fem gode horror- eller gotiske bøger ifølge Martin Wangsgaard Jürgensen?

Den slags er jo op til dagsformen. Skrev jeg dette en anden dag, vil listen sikkert se anderledes ud. Se hvad jeg skriver på Fra Sortsand, der ligger der mange flere anbefalinger og overvejelser. Her kommer de første fem titler, der faldt mig ind:

Shirley Jackson, The Haunting of Hill House

William Hjortsberg, Falling Angel

William Peter Blatty, The Exorcist

Poppy Z. Brite, Lost Souls

Alt af den tidlige Lovecraft, mens Poe-inspirationen stadig var helt tydelig.

Mange tak for dine svar, Martin.

Det var alt i denne omgang. Husk at du den kommende lørdag d. 30. maj kan se og høre Martin Wangsgaard Jürgensen på Fantasticon 2015 i Valby Kino. Det foregår i Sal 2, kl. 14-15. Hør ham fortælle om Åndemanerne — og om litteratur og inspiration i øvrigt. Og mon ikke du kan få et signeret eksemplar af hans bog, nu du er der?

One thought on “Åndemaneren: Interview med Martin Wangsgaard Jürgensen

  1. Pingback: Et interview mere – denne gang med mig selv | Fra Sortsand

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s