Hvem eller hvad er Dr. Wunderkammer?

wunderkammer-fb-picDen opmærksomme læser vil have bemærket, at jeg i det sidste blogindlæg omtalte Dr. Wunderkammer som en kvinde. Når nu man – som jeg – har nærstuderet det tekstmateriale og de vidneudsagn der er adgang til, så må jeg dog tilstå, at mit valg skyldes nogle indikationer snarere end fakta. Jeg beklager, hvis man har fået indtryk af større sikkerhed.

Ser I – der er tider, hvor materialet indikerer at Dr. Wunderkammer er en kvinde (D og R i “Dr.” siges endda ind imellem at referere til en kvindes for- og mellemnavn snarere end den ærværdige Dr.-titel), men til andre tider tales der om en “han”, altså et hankønsvæsen. Men muligheden for en tredje vej er dog til stede. Der er ikke enighed. Andre tekster igen antyder – og her får jeg kuldegysninger, det tilstår jeg (og jeg er ellers hårdfør) – at der kan være tale om … et det eller en den.

wunderkammer_front_small1016Dr. Wunderkammer er med andre ord fortsat hyldet ind i mystikkens mørke slør. Men måske en afklaring er i horisonten? Jeg hører en særegen himmelsk musik i det fjerne. Lad os sammen undersøge mysteriet. Du kan følge med på Dr. Wunderkammers Facebookprofil (bliv ven her) og bestille Dr. Wunderkammers oversættelser her. Husk: Tilbuddet udløber på torsdag, d. 27. oktober.

 

Udvalgte fraklip nr. 10:

For afvekslingens skyld bør man hellere modsige end gentage sig selv – når vi nu alligevel ikke kan afholde munden fra at løbe med tom vind og støj.

Dr. Wunderkammer på Facebook?

Hvad er dog det? Er den mystiske Dr. Wunderkammer at finde på Facebook? Ja, åbenbart!

Tanken om selvmord var hende en daglig trøst, nærmest en forjættelse. Hvis alt går galt, tænkte hun, har jeg dog dette – mit trumfkort! Sådan levede hun videre år ind og år ud. Efterhånden blev kortet mere og mere nusset…

Jeg vil klart anbefale dig at blive ven med hende på Facebook. Der er bl.a. udvalgte fraklip hver dag.

Det vigtige er at kunne sine replikker, for ellers går komedien i stå, og alle står forlegne tilbage. Han har i tidens mudrede løb gjort mange mennesker forlegne uden at ville det. Man kan kende det civiliserede menneske på dets fulde påklædning, på figenbladet og maskeraden…
wunderkammer_front_small1016

Jeg minder i den forbindelse om, at du kan forudbestille Dr. Wunderkammers oversættelser på forlagets hjemmeside. Der er penge at spare ved at gøre det inden den udkommer d. 27. oktober. Ud over den flotte hardcover modtager du så også supplementet Dr. Wunderkammers noter, som kun sendes til dem, som har forudbestilt bogen.

Dr. Wunderkammers tilbud

wunderkammer_front_small1016Så er det tid til at afsløre det gode tilbud ved forudbestilling af Thomas Strømsholts længe ventede novellesamling, Dr. Wunderkammers oversættelser.

Den flotte hardcover udkommer d. 27. oktober 2016 og bestiller man den inden da, får man Dr. Wunderkammers noter med i købet. Det er et særtilbud, som kun tilbydes dem, der er hurtige. Så ønsker du en fin, lille samling korte fortællinger som glimrende supplerer Dr. Wunderkammers oversættelser, så er det nu. Ikke nok med at du ved dette køb får novellesamlingen sparer penge, du får også flere historier oven i købet. Hvorfor betænke sig? Efter d. 27. oktober er det for sent 🙂

Jeg vil også snart løfte sløret for en anden lille goodie. So stay tuned.

Forvandlinger, ja, det var dr. Wunderkammers besættelse, det tema der forbandt hendes ellers vildt forskellige værker, og måske også det motiv der på forunderlig vis – på den mest mærkværdige og ligefrem groteske måde – kædede skaberen sammen med værket.

En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt.
I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…

”Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede”De underjordiske - paperback
– Leonora Christina Skov i Weekendavisen om debutsamlingen, De Underjordiske.

Strømsholts DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER

wunderkammer_front_small1016Så udkommer Thomas Strømsholts novellesamling snart. Det bliver en super flot hardcover. Vi er ved at finde på et særligt godt tilbud, for virkelig at fejre begivenheden. So stay tuned.

Indtil da (jeg undskylder på forhånd hvis nedenstående tekst er lidt sammenpresset, jeg ved ikke lige hvad WP har gang i):

Forvandlinger, ja, det var dr. Wunderkammers besættelse, det tema der forbandt hendes ellers vildt forskellige værker, og måske også det motiv der på forunderlig vis – på den mest mærkværdige og ligefrem groteske måde – kædede skaberen sammen med værket.
En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt.
I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…
”Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede”
– Leonora Christina Skov i Weekendavisen om debutsamlingen, De Underjordiske.