Krimimessen 2017: Strømsholt vandt prisen for Årets Horrorudgivelse 2016

Horrorpris_stol_2017

Strømsholts diplom for Årets Horrorudgivelse tager en velfortjent pause på hotellet…

Nej, det var ikke en aprilsnar – lørdag d. 1. april vandt Thomas Strømsholts bog fra H. Harksen Productions Dr. Wunderkammers oversættelser prisen for Årets Horrorudgivelse 2016. Det er en pris, som uddeles af Dansk Horror Selskab, og her er juryens begrundelse:

Juryen fandt, at Dr. Wunderkammers oversættelser var et overflødighedshorn af stemningsmættede noveller i et helt fantastisk sprog. Thomas Strømsholt skriver i en unik stil, der kan beskrives som “moderne folklore”. Hans univers er sært og svært, men også fascinerende og fabulerende med en understrøm af dystre hemmeligheder. Virkemidlet er ikke klassisk skræk, men smukke og dybt foruroligende billeder. Med sin originalitet og sin udvidelse af horrorgenren er Dr. Wunderkammers oversættelser en værdig vinder af årets horrorpris.

Prisen blev uddelt af Jacob Hedegaard Pedersen, og modtaget på forfatterens vegne af Henrik Sandbeck Harksen.

Det er jo en fantastisk tid vi lever i. Det er tydeligt at juryen forstår Strømsholts samling, som netop ikke er decideret horror (hvis man tænker kassetænkning), men skaber billeder, der lægger sig i sindet og på et og samme tidspunkt er smukke og foruroligende – hvilket på den længere bane ofte er mere uhyggeligt end de traditionelle horrorelementer. Strømsholt bryder netop med genrers rammer. Det skal fra forlaget og forfatterens side lyde et stort TAK til alle som stemte, juryen og Dansk Horror Selskab. Og lad os ikke glemme Krimimessen i Horsens, hvor prisen blev uddelt og horrorgenren får lov til at brede sine mørke tentak– ahem, vinger…

Der kommer snart et mere udførligt indlæg om prisuddelingen og Krimimessen i øvrigt. Der vil også være flere billeder og, hvis alt går vel, en lille film 🙂

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s