AFKROGE og THELEMA på Christianshavns Bogfestival 2018

Noget af det fedeste ved at være forlægger er at pakke en bog ud for første gang, og holde den fysiske bog i hånden.

Som tidligere nævnt vil Helene Hindberg og Martin Wangsgaard Jürgensen læse op af deres bøger på Christianshavns Bogfestival på lørdag d. 21. april: AFKROGE og THELEMA. Det bliver super spændende. Jeg håber, vi ses.

Her er en lille film fra da jeg første gang lukkede AFKROGE ud af mørket. Som du kan se, var det ikke en helt normal åbning…

Advertisements

AFKROGE af Helene Hindberg

Du kan nu bestille Helene Hindbergs grumme horror-novellesamling AFKROGEH. Harksen Productions’ hjemmeside. Alle som forudbestiller bogen får en ekstra novelle fra Helene med i købet — så også samlere vinder noget her 🙂

AFKROGE_front_smallTHELEMA_front_FINAL_small_smallAFKROGE udkommer lørdag d. 21. april og vil også kunne købes på Christianshavns Bogfestival samme dag. Her vil man nok også kunne overtale forfatteren til at signere et eksemplar eller to. Kl. 14.40 vil Helene desuden læse op fra samlingen. Kort efter læser Martin Wangsgaard Jürgensen op fra sin nye udgivelse på forlaget, den okkulte roman THELEMA. To særdeles spændende oplæsninger, som enhver med interesse for litteratur i den dystre ende ikke bør snyde sig selv for. Du kan læse om hele arrangementet og sted her.

Læs her om AFKROGE:

AFKROGE er en samling foruroligende og mystiske fortællinger. En kvinde er gravid, men hvad er der galt med barnet? En mand kører gennem det hede landskab, fluer kravler overalt på ham. En stuepige opdager, at hun har arbejde på et meget usædvanligt hotel. Den ultimative stilhed rummer den ultimative rædsel.

Her er fortællinger fra Jyllands vindblæste vestkyst til de nattemørke københavnske gader. Her er seksuelle udskejelser, mareridt, der bliver til virkelighed, og kosmisk terror inspireret af H.P. Lovecraft og hans Cthulhu Mythos univers.

Helene Hindberg foto som barnHELENE HINDBERG er født i 1972 i Busan, Sydkorea. Lige siden hun lærte at tale har hun fortalt historier, og de har altid haft et anstrøg af noget sært og anderledes. Hun har tidligere bidraget til en række antologier. AFKROGE er hendes første selvstændige novellesamling.

På bogfestivalen vil der være rig mulighed for gode snakke om skræklitteratur og andet godt, samt at skaffe sig både de seneste udgivelser fra forlaget og udvalgte udgivelser fra bagkataloget. Alt sammen til gode priser, naturligvis.

Kom glad — det bliver uhyggelig godt!

 

Rasmus Wichmann interviewes om ENKEMAGERNE

Bogfidusen har lavet et fint interview med forfatter Rasmus Wichmann om hans historiske spændingsroman ENKEMAGERNE. Det kan du se her. Hør bl.a. om hvad sarkofager også kan bruges til 😉

Tak til Bogfidusen for videointerviewet.

Denne spændende historiske roman, som også har stærke elementer af magi og det fantastiske kan selvfølgelig købes nu. Du kan finde den i den online-boghandel, som du plejer at købe bøger i. Du er også meget velkommen til at bestille ENKEMAGERNE direkte fra forlaget.

AFKROGE på Christianshavns Bogfestival 2018

Der sker meget på forlaget for tiden. Her løftes lidt af sløret for den næste udgivelse, som er lige om hjørnet…

Bogen kan meget snart forudbestilles på forlagets hjemmeside.

Som man siger på nydansk:

Stay tuned 🙂