Sommerlæsning: IND I MØRKET

Trænger du ikke til en god omgang mørk sommerlæsning? Forlaget har flere gode titler som kan anbefales, og vi starter ud med IND I MØRKETsom var nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse tidligere i år.

“Afføder væmmelse … og giver noget at tænke over,” skrev Gyseren.dk. “Meget vellykket debutsamling,” stod der bl.a. i den klare anbefaling i bibliotekernes lektørudtalese.

Nu er der lavet en lille bogtrailer. Som du kan se, så er der også andre flotte ord til udgivelsen. En udgivelse, som på kun tre måneder blev udsolgt. Men du kan få fingrene i andet oplag til den varme sommerlæsning.

Efter flere år at have udgivet andres uhyggelige fortællinger, sprang forlægger Henrik Sandbeck Harksen i 2017 ud som forfatter på det danske marked.

Eksistentiel horror og forhold i forfald.

En kvinde får stjålet sine drømme.

Et par jager i nattelivet.

#twitterhorror.

En shibarikunstners groteske værker åbner døren til det hinsides. En ensom ægtemand går over rotter i en verden langt under byen og i Sønderjylland vækkes urgamle hemmeligheder til live.

Blodbanken befinder sig ikke på de sædvanlige, fine adresser. Nej, du finder den længere inde, i den gamle bydels lettere forvirrende labyrint. Du har nok været der før og undret dig over hvorfor i alverden man ikke moderniserer den; de faldefærdige bygninger, som er om muligt endnu mere indhyllet i tristesse end resten af byen, de har potentiale for noget mere, noget større, noget nyere. Noget bedre. Det er derinde, i hjertet af byen, du finder Hr. Clegors blodbank.

Henrik Sandbeck Harksens har tidligere udgivet samlingen THE STRANGE FRANCO SANTANARIUM DE MARCO i USA. IND I MØRKET er hans debutsamling på dansk.

IND I MØRKET kan købes via forlagets hjemmeside samt diverse online-butikker. Hvis du foretrækker den fysiske boghandel, så kan de let bestille den hjem til dig.

Flere anbefalinger på vej 🙂

Advertisements

Krimimessen og DR. WUNDERKAMMER

På lørdag afsløres det, hvilken udgivelse, der løber med prisen som årets danske horrorudgivelse 2017. Det er Krimimessen i Horsens, og prisen uddeles af Dansk Horror Selskab, hvor en kritisk jury sidder med den endelige afgørelse. Her er min danske debutsamling IND I MØRKET jo nomineret. Det er meget spændende.

DWO_front_v2Sidste år gik prisen som bekendt til Thomas Strømsholts novellesamling DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER, også udgivet på forlaget H. Harksen Productions. Det er fantastisk at en så fænomenal og, samtidig, atypisk forfatter fik det skulderklap. Der er ingen tvivl om at prisen hjalp med til at bogen blev udsolgt i årets løb. Det er aldrig før sket for forlaget, at en bog blev udsolgt på under et år.

2. oplag af DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER udkommer på messen, i en flot paperback. Man kan allerede nu forudbestille bogen, men ellers kig forbi Stand 32, hvor vi holder til.

Strømsholt var ikke til stede sidste år, men her får du alligevel hans tale, da han fik prisen på Krimimessen:

(Tak til Ruben Greis for videooptagelsen.)

Odense Zombie Festival – Living Dead på Musikbiblioteket

Den døde pige_frontFra i dag til og med lørdag står Odense i zombierne og horrorens tegn. Yes! Det foregår på Musikbiblioteket, lige ved siden af Odense Banegårdscenter — så det bliver ikke lettere at komme til 🙂

Gys og horror er genrer, som de fleste af os forholder os til. Det er noget, der på en gang skræmmer og drager os som mennesker. Ikke mindst zombien har en lang og fascinerende historie. Fra George A. Romero leverede sin udødelige filmtrilogi om “The Living Dead” har fænomenet spredt sig på tværs af aldre og medier.

Hen over tre dage går vi i dybden med en bred vifte af kulturelle tilbud og oplevelser inden for horror-genren, når Odense Zombie Festival skydes i luften. Vi sætter fokus på de mange facetter af horror-fænomenet, Zombie, med en bred vifte af tilbud til alle aldre.

Zombie Festival 2017 afholdes i samarbejde med bl.a. Musikbiblioteket, Odense Zombie Events, Odense Internationale Film Festival, Dansk Horror Selskab, Klub Golem, Calibat, Valeta og H. Harksen Productions.

Du kan læse hele programmet her. Da jeg jo er litteraturnørd vil jeg lige slå ekstra på tromme for fredagens og lørdagens (aften) program.

Fredagens tema er ZOMBIER I LITTERATUREN. Her kan du møde Patrick Leis (hvis Necrodemic-saga er på gaden igen) A. Silvestri (som har skrevet Danmarks tykkeste zombie-roman, Pandaemonium) og Odenses egen eminente horrorforfatter Martin Schjönning. Receptionen for hans nyeste bog, Kværnen, kickstarter fredagens program kl. 16.00.

Lørdag aften kl. 19.30 er temaet THE LIVING DEAD PÅ MUSIKBIBLIOTEKET. Det indledes med et arrangement, hvor Klub Golems egen maestro Ras Bolding spiller uhyggelig underlægningsmusik til oplæsning af horrorhistorier. Der er oplæsning af tre lokale forfattere, der alle bl.a. har tilknytning til H. Harksen Productions: Niels Ole Busk (som læser op fra horror- og krimiromanen Den døde pige, hvor brutale og okkulte mord foregår i Odense), Nikolaj Johansen samt mig selv, Henrik Sandbeck Harksen. (Bemærk at arrangementet er rykket til kl. 19.30, og altså ikke starter kl. 19.00, som oprindeligt skrevet.)

Derefter er der koncert med Ras Bolding efterfulgt af uhyggelige, klassiske film til søndag morgen.

What’s not to like?

 

Gotisk krimi på Krimimessen i Horsens: KILLER KILLER

Killer Killer gotisk krimi coverFINAL_smallDer er travlhed på forlaget. Den rigtig gode form for travlhed. På lørdag og søndag har forlaget for første gang en stand på Krimimessen i Horsens. Det bliver rigtig spændende. En spænding som ikke er blevet mindre af, at den første gotisk krimi udgivelse er vel ankommet fra trykkeriet: Morten Ellemoses Killer killer. Så den får præmiere på messen. Det helt rette forum for den roman.

Bogen er ualmindeligt flot, synes jeg i al beskedenhed. Og indholdet en dejlig blanding af krimi, thriller og, i særdeleshed, horror. (Der er nogle særdeles grumme scener, skulle jeg hilse og sige.) Formålet med disse gotisk krimi udgivelser er jo at udgive romaner, som befinder sig i det grænseland. Dét gør Ellemoses Killer killer.

Her er lidt lokketekst:

”Jeg spørger igen: hvem vil De have, jeg skal slå ihjel? Deres datter eller Deres søn?”

I TRADITIONEN FRA HANNIBAL LECTER BØGERNE

New York hærges af en række bestialske mord, som fører vicekommissær Anatolli Barritch og assistent Karen Walsh på sporet af den vanvittige seriemorder Angelface. Den karismatiske religionshistoriker Mordechai Rheingold hjælper dem og et grusomt mønster tegner sig. Et mønster, der har tråde langt tilbage i historien. Til en tid, hvor bødler og inkvisionen var hverdag og hvor et uhyggeligt, sagnomspundet broderskab blev dannet. Snart anes et dystert hævnmotiv i mordene og grusomme skæbner venter alle involverede.

Hvad er hemmeligheden om det Blodige Kors og Projekt Arkham?

Morten Ellemose, f. 1972, er den ene halvdel af Danmarks eneste forfattertvillinger. Sammen med Søren Ellemose har han skrevet den anmelderroste krimitrilogi om Manus Albino. Brødrene har  desuden sammen udgivet noveller, digtsamlinger og satire. Killer killer er Mortens debut som soloforfatter. Du kan læse mere om Morten på forfatterskabet.dk.

Morten kommer på messen og signerer bogen på H. Harksen Productions’ stand. Det gør han på lørdag ved 14-tiden. (Den information findes ikke i det officielle program.) Så hvorfor ikke lige dukke op og hilse på ham?

Prisen er kun kr. 159,- for over 300 sider — og yderst grumme gerninger. Bogen kan forudbestilles enten direkte på forfatterens hjemmeside (forfatterskabet.dk) eller direkte på forlaget. Den vil også snart være at købe på diverse online-boghandlere og i fysiske boghandlere. (Et tip: Her hjælper det at gå ind i butikken og spørge efter bogen, hvis ikke de allerede har den stående. Så skal de nok bestille den hjem.)

Derudover er Krimimessens program jo spækket med spændende begivenheder. Bl.a. er lørdag eftermiddag afsat til horror-arrangementer. Både prisuddelingen til Årets bedste horrorudgivelse 2013 (hvor antologien Pix: nygotiske fortællinger fra H. Harksen Productions, er nomineret, yes!), som uddeles af Dansk Horror Selskab for tredje år i træk, og forskellige foredrag og interviews. Her vil jeg og Lars Kramhøft kl. 13.40 tale om — yeps, you guessed it — den gotiske krimi. Mon ikke vi i den forbindelse løfter sløret lidt for vores fælles projekt?;-) Læs hele programmet her.

PIX: NYGOTISKE SKÆBNER nomineret til prisen for årets bedste horrorudgivelse

dhs-logo(Danish post.)

Wow. Pix: nygotiske skæbner er blandt de fem danske udgivelser i 2013 som kom igennem nåleøjet og er med i “finalekampen” om prisen for årets bedste horrorudgivelse sidste år. Taget i betragtning, hvor svært det er for antologier at blive anerkendt er det i særlig grad et skulderklap til, hvad jeg selv mener er en af mit forlags absolut bedste udgivelser.

Her er den fulde shortlist:

Carina Evytt ‘Dæmoner‘, Tellerup.
Henrik S. Harksen (red.) ‘Pix: Nygotiske Skæbner‘, H. Harksen Productions.
Tom Kristensen ‘Deadboy‘, forlaget Forlæns.
Patrick Leis ‘Hvisken fra Dybet‘, forlaget Cadeau.
Tom Kristensen/Lars Kramhøft ‘Made Flesh‘, Headstone.

PIX_front cover udkastFINAL4En spændende og meget varieret liste. Fedt — man ser virkelig spændvidden nu til dags.

Uanset udfaldet er der ingen tvivl om, at det er takke været den talentfulde række forfattere, at Pix overhovedet er blevet nomineret. Tusind tak til Teddy Vork, Michael Kamp, Thomas Strømsholt, Lars Ahn Pedersen, Sandra Schwarts, Martin Schjönning, Patrick Leis, Sarah Fürst, Ruben Strid, A. Silvestri, Nikolaj Johansen, Niels Ole Busk Nielsen og Ras Bolding (for musik samt modelarbejde) for at ville deltage i en sær redaktørs skæve projekt.

Vinderen offentliggøres på årets krimimesse i Horsens.

Se mere på Dansk Horror Selskabs hjemmeside.

Krimimessen 2013 d. 16.-17. marts 2013

image

Gæt hvor jeg er den kommende weekend? 😉

Der er et fantastisk program på årets Krimimesse i Horsens. Bl.a. er der en række indslag på programmet, hvor horror i forskellige afskygninger er i fokus: Uddelingen af Dansk Horror Selskabs pris for Årets Danske Horrorudgivelse 2012 (de fem nominerede kan findes her: Kampen om Årets Danske Horrorudgivelse 2012 ) , interviews med f.eks. Annika von Holdt, Christian Refslow og Anne-Marie Vedsø Olesen. Sidstnævnte har også gyser-operaen Orkestergraven med, og vil lørdag d. 16. marts sidde i paneldiskussion med mig om dansk horror i dagens Danmark. Det bliver en rigtig spændende diskussion. Det starter kl. 13.50 i Arresten. Et passende sted, må man sige;-)

Direkte link: Gys og uhygge på Krimimessen 2013

Vi ses!

Fantasticon 2012 Here I Come:-)

This weekend (June 1-3) I’ll be in Vanløse, near Copenhagen — at the Fantasticon 2012. It’s going to be a great, great event, and I am really looking forward to it. And I love the theme this year: The Apocalypse.

I’ve gone to the Fantasticon the last two-three years, and I’ve always enjoyed it. This year is going to be different, though, because the Powers That Be have decided to go for an International, large-scale event. That means, among other things, that I will be on a panel with Ellen Datlow herself! And let me be frank here — my first reaction was a mix of “Oh my god!” and a strange, nervous sound in my throat. One of the greatest editors in the weird fiction field, ever. Wow. Be that as it may, I hope to get some books of mine, edited by her, signed;-)

Besides the panel discussion Saturday (moderated by Ralan Conley; the other illuminaries are Knud Larn and H.H. Løyche, both whom I am looking forward to talk to again, as it’s been to long) I will also be talking a little about Lovecraft (surprise, surprise) — “Cthulhu at the End of the World: Cthulhu Mythos and the Apocalypse.” This earth shaking, paradigm-changing event takes place Saturday.

Yeps, it’s going to be in English. Not exactly perfect English, but English nonetheless;-)

And of course you will be able to buy books from H. Harksen Productions throughout it all (at special con prices, and Danish as well as English books). Come see me at the table, let’s have a chat and just plain fun:-)

My programme:

Saturday 12:00-12:50, Kultursalen
Stories we haven’t seen: The good short story
Ellen Datlow, Knud Larn, Henrik Sandbeck Harksen, H.H. Løyche, Ralan Conley (m)

Sunday 16:00-16:50, Heerupsalen 
Cthulhu at the End of the World: Cthulhu Mythos and the Apocalypse
Henrik Sandbeck Harksen

There are lots of interesting things planned. For instance — you want to see the famous science fiction author Alastair Reynolds? Check. Anne-Marie Vedsø Olesen? Check. Danish zombie epic writer A. Silvestri? Check. The Dark Prince of Danish Horror Steen Langstrup (winner of Dansk Horror Selskabs Award For Best Danish Horror 2011)? Check. Horror writer par excellence Jonas Wilmann? Check.

The list goes on… But you get the picture, right? I urge you to come, if you have the chance. Even if only for an hour or two.

The complete programme can be found here: Fantasticon 2012.