Lidt forsinkelse her på bloggen

ENKEMAGERNE_forside_FINAL_small_smallMan skal passe på med de der “læs med i næste uge”-bemærkninger i et blogindlæg. Det fik jeg skrevet sidst i indlægget om de fine anmeldelser af Rasmus Wichmanns Enkemagerne. Så skal der også følges op på det. Det fik jeg ikke gjort i sidste uge, pga. en række uheldige omstændigheder. Det beklager jeg meget.

Dog forventer jeg at få det gjort senest i næste uge, måskke endda i løbet af denne her uge… Så: stay tuned 😉

Snart løftes sløret…

Banner_lydbog_ebog_teaser01Imens vi spændt venter på hvordan det går Randvads nominering til prisen som Årets Danske HorrorudgivelseKrimimessen i Horsens skal det da afsløres, at der sker mange, spændende ting bag kulisserne for tiden.

Så bare vent — vinter… Ahem, foråret er på vej. Også her på forlaget.

Nye udgivelser… Og nyt, stort samarbejde på vej…

Snart løftes sløret…

Stay tuned.

Sommerlæsning: Historisk fantasy ENKEMAGERNE

Er du til fantasy? Sword and sorcery-inspireret? Er du interesseret i det gamle Ægypten og Oldtiden? Intrigefyldte episke plot, med skæve og mystiske personligheder, som strækker sig over tusinder af år i fjerne tider?

Jamen — du skal da have et eksemplar af ENKEMAGERNE med på din sommerferie. Det er noget så unikt som en historisk fantasy skrevet på dansk af historiker Rasmus Wichmann.

ENKEMAGERNE blev udsolgt på to måneder, men du er så heldig at der er trykt et nyt oplag, så du kan læse den roman, som bibliotekernes lektørudtalelse roste som “ramsaltet fantasy for voksne” og anbefalede at købe ind til landets biblioteker.

Insyah skar dybt i Fyrstens kød, så det sprøjtede ud med fede, sorte maddiker. Shems hoved blev fyldt med en skrattende latter. ”I unge fjolser, I kan ikke dræbe nogen, der så jeres forfædre slæbe sig op fra havet!”

SEREN AF SØFOLKET. Lejesoldat, sørøver og krigsherre, men først og fremmest et dumt svin.

SANDSIGERSKEN. Kvinden med det halve ansigt.

SHEM, VÆDDERGUDENS SLAVE. En almindelig mand, hvis liv bliver forvandlet til én lang kamp.

INSYAH AF DET SKJULTE LAND. Opfostret for at hævne sin familie.

Fire liv, fire skæbner, som alle bliver bundet sammen af deltagelsen i en ældgammel strid, der truer med at kaste oldtidens verden ud i åben krig. En krig, hvor det farligste våben er kendt som ENKEMAGERNE.

En spændingsroman af forfatter og historiker Rasmus Wichmann, der strækker sig over tusinder af år: Fra det gamle Ægyptens ørkener til fjerne ødemarker og hemmelige dale.

Rasmus Wichmann er foredragsholder og bosat i Holstebro. Han har redigeret antologier (bl.a. Mørke guders templer) og skrevet til fanzines som Science Fiction, Himmelskibet, Novum og Proxima. Ligesom denne roman, så balancerer hans foredrag ”Danske Mystikere” og ”Virkelighedens Game of Thrones” på grænsen mellem Historien og fantasien. Han kan findes på Sogneaften.dk.

ENKEMAGERNE_forside_FINAL_small_smallENKEMAGERNE kan naturligvis bestilles hjem på forlagets hjemmeside. Bogen kan også købes i diverse online-butikker og du kan bestille den hjem til din fysiske boghandler, hvis ikke de allerede har den stående.

Rigtig god sommer 🙂

RANDVAD og ENKEMAGERNE slår rekord

Hold da op!

This slideshow requires JavaScript.

Efter blot to måneder er den gotiske krimi skrevet af Jacob Holm Krogsøe og Martin Wangsgaard Jürgensen, RANDVAD, og den historiske fantasy sat i Oldtiden, skrevet af Rasmus Wichmann, ENKEMAGERNE, simpelthen udsolgt.

Du kan muligvis finde enkelte eksemplarer ude i nogle fysiske boghandlere, men der er ikke flere på lager.

Det er ny rekord for forlaget. Tak til alle som har købt bøgerne. Vi håber at I har stor fornøjelse af at læse dem. Fortæl gerne om bøgerne på de sociale medier — for vi arbejder skam på at få andet oplag i trykken, så nye læsere kan få glæde af disse fantastiske romaner fra H. Harksen Productions.

Du vil kunne læse mere her på bloggen, når der er nyt at fortælle 🙂

AFKROGE på Christianshavns Bogfestival 2018

Der sker meget på forlaget for tiden. Her løftes lidt af sløret for den næste udgivelse, som er lige om hjørnet…

Bogen kan meget snart forudbestilles på forlagets hjemmeside.

Som man siger på nydansk:

Stay tuned 🙂

Bogtrailer for Enkemagerne

Vi løfter nu sløret for én af de bøger, der udkommer i forbindelse med Krimimessen i Horsens den 17.- og 18. marts.

Enkemagerne er en spændingsroman fra Rasmus Wichmann, der trækker på mange forskellige inspirationskilder: Sword & Sorcery, Erich von Däniken, samt historiske romaner og weird.

Der vil i løbet af de næste fjorten dage komme indlæg om forårets udgivelser, både Enkemagerne og de andre spændende udgivelser, som er lige på trapperne fra forlaget H. Harksen Productions.

I har meget at glæde jer til 🙂

Hvem eller hvad er Dr. Wunderkammer?

wunderkammer-fb-picDen opmærksomme læser vil have bemærket, at jeg i det sidste blogindlæg omtalte Dr. Wunderkammer som en kvinde. Når nu man – som jeg – har nærstuderet det tekstmateriale og de vidneudsagn der er adgang til, så må jeg dog tilstå, at mit valg skyldes nogle indikationer snarere end fakta. Jeg beklager, hvis man har fået indtryk af større sikkerhed.

Ser I – der er tider, hvor materialet indikerer at Dr. Wunderkammer er en kvinde (D og R i “Dr.” siges endda ind imellem at referere til en kvindes for- og mellemnavn snarere end den ærværdige Dr.-titel), men til andre tider tales der om en “han”, altså et hankønsvæsen. Men muligheden for en tredje vej er dog til stede. Der er ikke enighed. Andre tekster igen antyder – og her får jeg kuldegysninger, det tilstår jeg (og jeg er ellers hårdfør) – at der kan være tale om … et det eller en den.

wunderkammer_front_small1016Dr. Wunderkammer er med andre ord fortsat hyldet ind i mystikkens mørke slør. Men måske en afklaring er i horisonten? Jeg hører en særegen himmelsk musik i det fjerne. Lad os sammen undersøge mysteriet. Du kan følge med på Dr. Wunderkammers Facebookprofil (bliv ven her) og bestille Dr. Wunderkammers oversættelser her. Husk: Tilbuddet udløber på torsdag, d. 27. oktober.

 

Udvalgte fraklip nr. 10:

For afvekslingens skyld bør man hellere modsige end gentage sig selv – når vi nu alligevel ikke kan afholde munden fra at løbe med tom vind og støj.

Strømsholt og Dr. Wunderkammers oversættelser

forside_udkast03Forvandlinger, ja, det var dr. Wunderkammers besættelse, det tema der forbandt hendes ellers vildt forskellige værker, og måske også det motiv der på forunderlig vis – på den mest mærkværdige og ligefrem groteske måde – kædede skaberen sammen med værket.

En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt. I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…

Siden Thomas Strømsholts anmelderroste debut tilbage i 2010, De underjordiske, har forlaget jævnligt fået forespørgsler om, hvornår der kom en ny samling fra ham. Det er med stor glæde, at vi kan afsløre, at vi er ved at lægge sidste hånd på bogen. Den har fået den meget Strømsholtske titel Dr. Wunderkammers oversættelser. Og læseren kan godt glæde sig til endnu en læseoplevelse temmelig langt ud over det sædvanlige. Strømsholt har i de mellemliggende år udviklet sig som forfatter og resultatet er endnu en helt unik samling af skæve, sære og foruroligende fortællinger. Lige som hans debut – og alligevel meget anderledes.

I Weekendavisen skrev Leonora Christina Skov i sin tid disse ord i sin flotte, positive anmeldelse af De underjordiske: “Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede.”

H. Harksen Productions vil i næste uge lægge mere information op om bogen på hjemmesiden. Du vil få mulighed at forudbestille den flotte hardcover, og gør du det inden den udkommer, så får du en ekstra gave fra forfatteren med i købet.

Dansk sci-fi horror antologi: UNIVERSETS MØRKE

UM-largeMørke historier fra fremtiden.

Sci-fi horror noveller skrevet af danske forfattere.

Mød manden, som prøver at hjælpe sin demente mor imens verden går under; pigen med ovnen, som skaber alt hvad hjertet begærer; de rumrejsende som støder på rædsler i universets afkroge.

Mød også de genmanipulerede killinger; ormene i kroppen, som vil ud; og oplev Scream Vacation—det ultimative inden for interaktive overlevelsesferier.

Alt sammen historier som viser et glimt af universets mørke.

Universets mørke er en antologi med et fokus på varierede historier, der alle tager favntag med kombinationen af science fiction og horror. Spændende, tankevækkende og uhyggeligt.

  • Majbrit Høyrup: “Killinger”
  • Patrick Leis: “Starten på en krig”
  • Anna Line Søgaard: “Mikromennesker”
  • Thomas Daugaard: “Ud over kanten”
  • Lars Ahn Pedersen: “Slagtehus 13”
  • Klaus Æ. Mogensen: “Universets mørke”
  • Flemming R. P. Rasch: “Chalmers verden”
  • Lars Kramhøft: “Cestoda”
  • A. Silvestri: “Itu”
  • Kristoffer J. Andersen: “Ildskolopendrene”
  • Aske Munk-Jørgensen: “Svaret”
  • Jesper Rugård Jensen: “Undergangen”

Du kan købe bogen via forlagets hjemmeside. Den kan også bestilles hjem i din boghandel (hvis ikke den allerede står på hylden).