Hvem eller hvad er Dr. Wunderkammer?

wunderkammer-fb-picDen opmærksomme læser vil have bemærket, at jeg i det sidste blogindlæg omtalte Dr. Wunderkammer som en kvinde. Når nu man – som jeg – har nærstuderet det tekstmateriale og de vidneudsagn der er adgang til, så må jeg dog tilstå, at mit valg skyldes nogle indikationer snarere end fakta. Jeg beklager, hvis man har fået indtryk af større sikkerhed.

Ser I – der er tider, hvor materialet indikerer at Dr. Wunderkammer er en kvinde (D og R i “Dr.” siges endda ind imellem at referere til en kvindes for- og mellemnavn snarere end den ærværdige Dr.-titel), men til andre tider tales der om en “han”, altså et hankønsvæsen. Men muligheden for en tredje vej er dog til stede. Der er ikke enighed. Andre tekster igen antyder – og her får jeg kuldegysninger, det tilstår jeg (og jeg er ellers hårdfør) – at der kan være tale om … et det eller en den.

wunderkammer_front_small1016Dr. Wunderkammer er med andre ord fortsat hyldet ind i mystikkens mørke slør. Men måske en afklaring er i horisonten? Jeg hører en særegen himmelsk musik i det fjerne. Lad os sammen undersøge mysteriet. Du kan følge med på Dr. Wunderkammers Facebookprofil (bliv ven her) og bestille Dr. Wunderkammers oversættelser her. Husk: Tilbuddet udløber på torsdag, d. 27. oktober.

 

Udvalgte fraklip nr. 10:

For afvekslingens skyld bør man hellere modsige end gentage sig selv – når vi nu alligevel ikke kan afholde munden fra at løbe med tom vind og støj.

Dr. Wunderkammer på Facebook?

Hvad er dog det? Er den mystiske Dr. Wunderkammer at finde på Facebook? Ja, åbenbart!

Tanken om selvmord var hende en daglig trøst, nærmest en forjættelse. Hvis alt går galt, tænkte hun, har jeg dog dette – mit trumfkort! Sådan levede hun videre år ind og år ud. Efterhånden blev kortet mere og mere nusset…

Jeg vil klart anbefale dig at blive ven med hende på Facebook. Der er bl.a. udvalgte fraklip hver dag.

Det vigtige er at kunne sine replikker, for ellers går komedien i stå, og alle står forlegne tilbage. Han har i tidens mudrede løb gjort mange mennesker forlegne uden at ville det. Man kan kende det civiliserede menneske på dets fulde påklædning, på figenbladet og maskeraden…
wunderkammer_front_small1016

Jeg minder i den forbindelse om, at du kan forudbestille Dr. Wunderkammers oversættelser på forlagets hjemmeside. Der er penge at spare ved at gøre det inden den udkommer d. 27. oktober. Ud over den flotte hardcover modtager du så også supplementet Dr. Wunderkammers noter, som kun sendes til dem, som har forudbestilt bogen.

Dr. Wunderkammers tilbud

wunderkammer_front_small1016Så er det tid til at afsløre det gode tilbud ved forudbestilling af Thomas Strømsholts længe ventede novellesamling, Dr. Wunderkammers oversættelser.

Den flotte hardcover udkommer d. 27. oktober 2016 og bestiller man den inden da, får man Dr. Wunderkammers noter med i købet. Det er et særtilbud, som kun tilbydes dem, der er hurtige. Så ønsker du en fin, lille samling korte fortællinger som glimrende supplerer Dr. Wunderkammers oversættelser, så er det nu. Ikke nok med at du ved dette køb får novellesamlingen sparer penge, du får også flere historier oven i købet. Hvorfor betænke sig? Efter d. 27. oktober er det for sent 🙂

Jeg vil også snart løfte sløret for en anden lille goodie. So stay tuned.

Forvandlinger, ja, det var dr. Wunderkammers besættelse, det tema der forbandt hendes ellers vildt forskellige værker, og måske også det motiv der på forunderlig vis – på den mest mærkværdige og ligefrem groteske måde – kædede skaberen sammen med værket.

En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt.
I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…

”Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede”De underjordiske - paperback
– Leonora Christina Skov i Weekendavisen om debutsamlingen, De Underjordiske.

Strømsholts DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER

wunderkammer_front_small1016Så udkommer Thomas Strømsholts novellesamling snart. Det bliver en super flot hardcover. Vi er ved at finde på et særligt godt tilbud, for virkelig at fejre begivenheden. So stay tuned.

Indtil da (jeg undskylder på forhånd hvis nedenstående tekst er lidt sammenpresset, jeg ved ikke lige hvad WP har gang i):

Forvandlinger, ja, det var dr. Wunderkammers besættelse, det tema der forbandt hendes ellers vildt forskellige værker, og måske også det motiv der på forunderlig vis – på den mest mærkværdige og ligefrem groteske måde – kædede skaberen sammen med værket.
En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt.
I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…
”Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede”
– Leonora Christina Skov i Weekendavisen om debutsamlingen, De Underjordiske.

Fin anmeldelse af MØRKE GUDERS TEMPLER

Mørke guders templer forside_smallgyseren.dk får Mørke guders templer rigtig pæne ord med på vejen. Der indledes med disse rammende ord:

Dansk ”Sword & Sorcery” antologi der tager læseren med ind i mørke verdener fyldt med magi, vold og død. Men også med helte der ikke viger tilbage for noget.

Anmelder Jette Holst indrømmer, at hun ikke er så meget til fantasy — og at hendes kendskab til sword & sorcery fantasy er meget begrænset — men ikke desto mindre synes hun, der er tale om “rigtig gode” noveller og hun var i det hele taget “godt underholdt under læsningen.”
Kristoffer Jacob Andersens “Karzul — stjernekoglerens forbandelse” beskrives som “en underholdende færd”, Rasmus Wichmanns “Oprørere” er hun “vældigt begejstret for” og i Bjarke Schjødt Larsens “Dødedagene” er det svært at regne ud, hvem der er de gode, skriver hun. (Positivt ment.) Lars Kramhøft, A. Silvestri, Martin Wangsgaard Jürgensen og Christina E. Ebbesens bidrag i samlingen fremhæves også.

Det understreges, at samlingen er meget varieret, med “ret forskellige noveller”. Det er vi redaktører glade for bliver bemærket, mange tak. Vi ønskede netop en vis bredde i præsentationen af genren.

Du kan læse hele anmeldelsen på gyseren.dk.

Du kan også læse om den flotte lektørudtalelse her.

Nu er du selvfølgelig nysgerrig efter hvor du kan købe Mørke guders templer. Bogen kan selvfølgelig købes på forlagets hjemmeside. Men den kan også købes her: SaxoGucca, WilliamDam.dk og Plusbog.dk. Du kan også let bestille den hjem i din fysiske boghandel, hvis ikke de allerede har den. Bare spørg dem.

Strømsholt og Dr. Wunderkammers oversættelser

forside_udkast03Forvandlinger, ja, det var dr. Wunderkammers besættelse, det tema der forbandt hendes ellers vildt forskellige værker, og måske også det motiv der på forunderlig vis – på den mest mærkværdige og ligefrem groteske måde – kædede skaberen sammen med værket.

En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt. I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…

Siden Thomas Strømsholts anmelderroste debut tilbage i 2010, De underjordiske, har forlaget jævnligt fået forespørgsler om, hvornår der kom en ny samling fra ham. Det er med stor glæde, at vi kan afsløre, at vi er ved at lægge sidste hånd på bogen. Den har fået den meget Strømsholtske titel Dr. Wunderkammers oversættelser. Og læseren kan godt glæde sig til endnu en læseoplevelse temmelig langt ud over det sædvanlige. Strømsholt har i de mellemliggende år udviklet sig som forfatter og resultatet er endnu en helt unik samling af skæve, sære og foruroligende fortællinger. Lige som hans debut – og alligevel meget anderledes.

I Weekendavisen skrev Leonora Christina Skov i sin tid disse ord i sin flotte, positive anmeldelse af De underjordiske: “Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede.”

H. Harksen Productions vil i næste uge lægge mere information op om bogen på hjemmesiden. Du vil få mulighed at forudbestille den flotte hardcover, og gør du det inden den udkommer, så får du en ekstra gave fra forfatteren med i købet.

MØRKE GUDERS TEMPLER lektørudtalelse

Mørke guders templer forside_smallH. Harksen Productions’ første sword & sorcery fantasy antologi Mørke guders templer er

et rigtig vellykket bud på fornyelse af en subgenre, som fortjener sin plads i den danske fantasy-tradition. Bogen udfylder desuden et hul, da der ikke er megen dansk sword and sorcery litteratur.

Vi takker mange gange for en super positiv lektørudtalelse! Det fremhæves også, at bogen vil være velegnet til brug i folkeskolens ældste klasser, i forbindelse med tema om dark fantasy. Så er du folkeskolelærer, er du hjertelig velkommen til at kontakte forlaget: h.harksen.productions[at]gmail[dot]com. Vi tilbyder gerne rabat til klasseeksemplarer 🙂

For et lille forlag som H. Harksen Productions er gode lektørudtalelser af stor vigtighed — for de er de anmeldelser, som landets biblioteker nærlæser, når de skal vurdere, hvorvidt de vil købe en bog til deres afdeling. Og denne anmeldelse må siges at være rigtig god. Skønt.

Bogen kan selvfølgelig købes på forlagets hjemmeside, men er også at finde i andre butikker, f.eks.: SaxoGucca, WilliamDam.dk og Plusbog.dk. Den kan også let bestilles hjem i din fysiske boghandel, hvis ikke de allerede har den.

Du må også meget gerne skrive en anmeldelse, når du har læst den. Det er dem, som er med til at gøre andre læsere opmærksomme på bøger fra os små forlag. På forhånd tak 🙂