Sommerlæsning: Historisk fantasy ENKEMAGERNE

Er du til fantasy? Sword and sorcery-inspireret? Er du interesseret i det gamle Ægypten og Oldtiden? Intrigefyldte episke plot, med skæve og mystiske personligheder, som strækker sig over tusinder af år i fjerne tider?

Jamen — du skal da have et eksemplar af ENKEMAGERNE med på din sommerferie. Det er noget så unikt som en historisk fantasy skrevet på dansk af historiker Rasmus Wichmann.

ENKEMAGERNE blev udsolgt på to måneder, men du er så heldig at der er trykt et nyt oplag, så du kan læse den roman, som bibliotekernes lektørudtalelse roste som “ramsaltet fantasy for voksne” og anbefalede at købe ind til landets biblioteker.

Insyah skar dybt i Fyrstens kød, så det sprøjtede ud med fede, sorte maddiker. Shems hoved blev fyldt med en skrattende latter. ”I unge fjolser, I kan ikke dræbe nogen, der så jeres forfædre slæbe sig op fra havet!”

SEREN AF SØFOLKET. Lejesoldat, sørøver og krigsherre, men først og fremmest et dumt svin.

SANDSIGERSKEN. Kvinden med det halve ansigt.

SHEM, VÆDDERGUDENS SLAVE. En almindelig mand, hvis liv bliver forvandlet til én lang kamp.

INSYAH AF DET SKJULTE LAND. Opfostret for at hævne sin familie.

Fire liv, fire skæbner, som alle bliver bundet sammen af deltagelsen i en ældgammel strid, der truer med at kaste oldtidens verden ud i åben krig. En krig, hvor det farligste våben er kendt som ENKEMAGERNE.

En spændingsroman af forfatter og historiker Rasmus Wichmann, der strækker sig over tusinder af år: Fra det gamle Ægyptens ørkener til fjerne ødemarker og hemmelige dale.

Rasmus Wichmann er foredragsholder og bosat i Holstebro. Han har redigeret antologier (bl.a. Mørke guders templer) og skrevet til fanzines som Science Fiction, Himmelskibet, Novum og Proxima. Ligesom denne roman, så balancerer hans foredrag ”Danske Mystikere” og ”Virkelighedens Game of Thrones” på grænsen mellem Historien og fantasien. Han kan findes på Sogneaften.dk.

ENKEMAGERNE_forside_FINAL_small_smallENKEMAGERNE kan naturligvis bestilles hjem på forlagets hjemmeside. Bogen kan også købes i diverse online-butikker og du kan bestille den hjem til din fysiske boghandler, hvis ikke de allerede har den stående.

Rigtig god sommer 🙂

Advertisements

Rasmus Wichmann interviewes om ENKEMAGERNE

Bogfidusen har lavet et fint interview med forfatter Rasmus Wichmann om hans historiske spændingsroman ENKEMAGERNE. Det kan du se her. Hør bl.a. om hvad sarkofager også kan bruges til 😉

Tak til Bogfidusen for videointerviewet.

Denne spændende historiske roman, som også har stærke elementer af magi og det fantastiske kan selvfølgelig købes nu. Du kan finde den i den online-boghandel, som du plejer at købe bøger i. Du er også meget velkommen til at bestille ENKEMAGERNE direkte fra forlaget.

Krimimessen og DR. WUNDERKAMMER

På lørdag afsløres det, hvilken udgivelse, der løber med prisen som årets danske horrorudgivelse 2017. Det er Krimimessen i Horsens, og prisen uddeles af Dansk Horror Selskab, hvor en kritisk jury sidder med den endelige afgørelse. Her er min danske debutsamling IND I MØRKET jo nomineret. Det er meget spændende.

DWO_front_v2Sidste år gik prisen som bekendt til Thomas Strømsholts novellesamling DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER, også udgivet på forlaget H. Harksen Productions. Det er fantastisk at en så fænomenal og, samtidig, atypisk forfatter fik det skulderklap. Der er ingen tvivl om at prisen hjalp med til at bogen blev udsolgt i årets løb. Det er aldrig før sket for forlaget, at en bog blev udsolgt på under et år.

2. oplag af DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER udkommer på messen, i en flot paperback. Man kan allerede nu forudbestille bogen, men ellers kig forbi Stand 32, hvor vi holder til.

Strømsholt var ikke til stede sidste år, men her får du alligevel hans tale, da han fik prisen på Krimimessen:

(Tak til Ruben Greis for videooptagelsen.)

Bogtrailer for Enkemagerne

Vi løfter nu sløret for én af de bøger, der udkommer i forbindelse med Krimimessen i Horsens den 17.- og 18. marts.

Enkemagerne er en spændingsroman fra Rasmus Wichmann, der trækker på mange forskellige inspirationskilder: Sword & Sorcery, Erich von Däniken, samt historiske romaner og weird.

Der vil i løbet af de næste fjorten dage komme indlæg om forårets udgivelser, både Enkemagerne og de andre spændende udgivelser, som er lige på trapperne fra forlaget H. Harksen Productions.

I har meget at glæde jer til 🙂