Interview med Niels Ole Busk i Dalum-Hjallese Avis om hans gotiske krimi LIDENSKABENS PRIS.

Lidenskabens pris_final_forsideEr du interesseret i at læse mere om manden bag H. Harksen Productions’ seneste udgivelse, den gotiske krimi Lidenskabens pris, så kan du læse et helsides interview i Dalum-Hjallese Avisen.

Du finder interviewet på side 8, under den fine overskrift “Overnaturligt thrillergys i Odenses mørke”, hvor Niels Ole Busk også fortæller, hvad der fascinerer ved det uforklarlige og uhyggelige. En stor tak til journalist Kristian Isaksen for at interviewe denne, efter min mening, spændende og unikke nye forfatter på den danske scene.

Bogen kan købes og bestilles i boghandlere landet over. (Jeg vil snart henvise til specifikke boghandlere her på bloggen. Dejligt at der er nogle, som gerne vil hjælpe nye forfattere på vej.) Du kan selvfølgelig også finde den på forlagets hjemmeside. Der har allerede været en stor interesse for Lidenskabens pris, også fra læsere som ikke normalt læser hverken krimi eller gys. Mysterier i Odense kan vist ikke undgå at fascinere. At det samtidig er en gymnasielærer i filosofi, som er hovedpersonen — well, what’s not to like?

“Jeg ved, hvorfor du er her.” (Fra Lidenskabens pris.)

Advertisements

Gotisk krimi: KILLER KILLER af Morten Ellemose, korrekte tekst

978-87-997204-2-2

“Ellemose har et morderisk fortælletalent.” Berlingske Tidende.

“Der er spænding og drama fra start til slut. Og et brag af en finale.” vildmedkrimi.dk.

“Tempoet er hæsblæsende, og jeg blev forpustet og skræmt, men på den gode måde.” Litteratursiden.dk

“…bedst som man tror, at nu kan det da ikke blive mere uhyggeligt, bliver der lige skruet en tand mere op.” krimifan.dk

Rosen har været stor til Killer killer, Morten Ellemoses debutroman uden sin tvillingbror og H. Harksen Productions første gotisk krimi udgivelse. Men som jeg tidligere gjorde opmærksom på her på bloggen, så var det desværre en ufærdig tekstfil som blev brugt i 1. udgaven. Vi har nu 2. udgave på lager, med den korrekte tekst. Så nu kan alle læse denne hæsblæsende gotiske krimi som det var meningen, den skulle læses.

Har du glemt hvad den handler om? Jamen, her er så bagsideteksten:

”Jeg spørger igen: hvem vil De have, jeg skal slå ihjel? Deres datter eller Deres søn?”

I TRADITIONEN FRA HANNIBAL LECTER BØGERNE  

New York hærges af en række bestialske mord, som fører vicekommissær Anatoly Barritsch og assistent Karen Walsh på sporet af den vanvittige seriemorder Angelface. Den karismatiske religionshistoriker Mordechai Rheingold hjælper dem og et grusomt mønster tegner sig. Et mønster, der har tråde langt tilbage i historien. Til en tid, hvor bødler og Inkvisitionen var hverdag og hvor et uhyggeligt, sagnomspundet broderskab blev dannet. Snart anes et dystert hævnmotiv i mordene og grusomme skæbner venter alle involverede. 

Hvad er hemmeligheden om det Blodige Kors? 

 

Kom ikke og sig, det ikke lokker;-)

Den kan bestilles i danske boghandlere og via forlagets hjemmeside.

Og nu du alligevel er der, er du da hjertelig velkommen til også at smide et eksemplar af forlagets anden gotiske krimi ned i indkøbskurven: Niels Ole Busks Lidenskabens pris.

Ny KILLER KILLER

978-87-997204-0-8Jeg er stolt af Morten Ellemoses roman,Killer killer, forlagets første gotiske krimi, som nåede med på årets Krimimessen i Horsens. Og den grumme historie har allerede fået nogle gode anmeldelser:-)

Uheldigvis gik det lige stærkt nok op til Krimimessen, og det blev en ikke-færdigredigeret version af manuskriptet som blev trykt. Argh.

Jeg har derfor trukket den udgave tilbage og i stedet vil en korrekt udgave være at købe fra sidste halvdel af maj måned. Jeg sender selvfølgelig den nye, korrekte udgave til alle dem jeg har adresse på — hvad enten det er anmeldere, livstidsabonnenter eller læsere, som allerede har købt bogen fra forlaget eller forfatteren.

I skal selvfølgelig have den rigtige udgave.

Teddy Vork + gotisk krimi = NATLIG

Forfatter Teddy Vork, Esbjerg, 23/10/2012, FOTO: OLE JOERN / REDSTAR

Foto af Teddy Vork taget af Red Star Photo

(Danish post.)

Det er med stor glæde at jeg nu kan afsløre en ny forfatter til forlaget H. Harksen Productions’ udgivelser af gotisk krimi: Teddy Vork.

Teddy Vork er en af Danmarks absolut bedste forfattere i den dystre ende af de fantastiske fortællinger. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stolt over at kunne præsentere en så stor kapacitet inden for dansk litteratur og jeg ser meget frem til samarbejdet med ham.

Arbejdstitlen på hans gotiske krimi er Natlig. En skøn titel, som giver dejligt grumme associationer. Og tro mig, den idé til, som Vork har præsenteret for mig, er rigtig, rigtig fed. Mange af jer vil allerede vide, at en Vork historie både har et spændende og velkonstrueret plot og en særlig, fin sans for det danske sprog. En sjælden egenskab.

I kan med andre ord godt begynde at glæde jer. Også selvom der ikke er sat nogen dato på udgivelsen endnu;-)

wpid-PIX_front-cover-udkastFINAL3.jpgJeg har tidligere haft fornøjelsen af at samarbejde med Vork. Hans novelle, “Den usynlige verdens undere”, er en af grundene til, at mit nygotiske, litterære antologieksperiment Pix: nygotiske skæbner er nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse 2013. En pris som uddeles på Krimimessen i Horsens første weekend i april.

Har du læst Vorks andre udgivelser, men ikke denne antologi? Jamen, så er det da vist på tide, synes du ikke? Pix: nygotiske skæbner er smækfyldt med mørke, skævt vinklede fortællinger som foregår i vor tid. Alt sammen med en gotisk vinkel ulig noget andet vi er vant til i dansk litteratur.

Vork_Tellerup_EXVork har i flere år været hos forlaget Tellerup. Her har han udgivet flere rigtig gode bøger, hvoraf to af dem stadig kan skaffes. Hvis ikke du allerede har læst dem, så tøv ikke med at klikke ind på Tellerups hjemmeside og køb Ex og Diget.

Han har også bidraget til Tellerups spændende antologier horror.dk, Velkommen til dybet og Historier til drenge.

Teddy Vork er cand. mag. i engelsk, litteraturvidenskab og skrivekunst. Han bor med sin kone og søn i Esbjerg.