AFKROGE og THELEMA på Christianshavns Bogfestival 2018

Noget af det fedeste ved at være forlægger er at pakke en bog ud for første gang, og holde den fysiske bog i hånden.

Som tidligere nævnt vil Helene Hindberg og Martin Wangsgaard Jürgensen læse op af deres bøger på Christianshavns Bogfestival på lørdag d. 21. april: AFKROGE og THELEMA. Det bliver super spændende. Jeg håber, vi ses.

Her er en lille film fra da jeg første gang lukkede AFKROGE ud af mørket. Som du kan se, var det ikke en helt normal åbning…

Advertisements

AFKROGE på Christianshavns Bogfestival 2018

Der sker meget på forlaget for tiden. Her løftes lidt af sløret for den næste udgivelse, som er lige om hjørnet…

Bogen kan meget snart forudbestilles på forlagets hjemmeside.

Som man siger på nydansk:

Stay tuned 🙂

Krimimessen og DR. WUNDERKAMMER

På lørdag afsløres det, hvilken udgivelse, der løber med prisen som årets danske horrorudgivelse 2017. Det er Krimimessen i Horsens, og prisen uddeles af Dansk Horror Selskab, hvor en kritisk jury sidder med den endelige afgørelse. Her er min danske debutsamling IND I MØRKET jo nomineret. Det er meget spændende.

DWO_front_v2Sidste år gik prisen som bekendt til Thomas Strømsholts novellesamling DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER, også udgivet på forlaget H. Harksen Productions. Det er fantastisk at en så fænomenal og, samtidig, atypisk forfatter fik det skulderklap. Der er ingen tvivl om at prisen hjalp med til at bogen blev udsolgt i årets løb. Det er aldrig før sket for forlaget, at en bog blev udsolgt på under et år.

2. oplag af DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER udkommer på messen, i en flot paperback. Man kan allerede nu forudbestille bogen, men ellers kig forbi Stand 32, hvor vi holder til.

Strømsholt var ikke til stede sidste år, men her får du alligevel hans tale, da han fik prisen på Krimimessen:

(Tak til Ruben Greis for videooptagelsen.)

Interview med Niels Ole Busk i Dalum-Hjallese Avis om hans gotiske krimi LIDENSKABENS PRIS.

Lidenskabens pris_final_forsideEr du interesseret i at læse mere om manden bag H. Harksen Productions’ seneste udgivelse, den gotiske krimi Lidenskabens pris, så kan du læse et helsides interview i Dalum-Hjallese Avisen.

Du finder interviewet på side 8, under den fine overskrift “Overnaturligt thrillergys i Odenses mørke”, hvor Niels Ole Busk også fortæller, hvad der fascinerer ved det uforklarlige og uhyggelige. En stor tak til journalist Kristian Isaksen for at interviewe denne, efter min mening, spændende og unikke nye forfatter på den danske scene.

Bogen kan købes og bestilles i boghandlere landet over. (Jeg vil snart henvise til specifikke boghandlere her på bloggen. Dejligt at der er nogle, som gerne vil hjælpe nye forfattere på vej.) Du kan selvfølgelig også finde den på forlagets hjemmeside. Der har allerede været en stor interesse for Lidenskabens pris, også fra læsere som ikke normalt læser hverken krimi eller gys. Mysterier i Odense kan vist ikke undgå at fascinere. At det samtidig er en gymnasielærer i filosofi, som er hovedpersonen — well, what’s not to like?

“Jeg ved, hvorfor du er her.” (Fra Lidenskabens pris.)

Teddy Vork + gotisk krimi = NATLIG

Forfatter Teddy Vork, Esbjerg, 23/10/2012, FOTO: OLE JOERN / REDSTAR

Foto af Teddy Vork taget af Red Star Photo

(Danish post.)

Det er med stor glæde at jeg nu kan afsløre en ny forfatter til forlaget H. Harksen Productions’ udgivelser af gotisk krimi: Teddy Vork.

Teddy Vork er en af Danmarks absolut bedste forfattere i den dystre ende af de fantastiske fortællinger. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stolt over at kunne præsentere en så stor kapacitet inden for dansk litteratur og jeg ser meget frem til samarbejdet med ham.

Arbejdstitlen på hans gotiske krimi er Natlig. En skøn titel, som giver dejligt grumme associationer. Og tro mig, den idé til, som Vork har præsenteret for mig, er rigtig, rigtig fed. Mange af jer vil allerede vide, at en Vork historie både har et spændende og velkonstrueret plot og en særlig, fin sans for det danske sprog. En sjælden egenskab.

I kan med andre ord godt begynde at glæde jer. Også selvom der ikke er sat nogen dato på udgivelsen endnu;-)

wpid-PIX_front-cover-udkastFINAL3.jpgJeg har tidligere haft fornøjelsen af at samarbejde med Vork. Hans novelle, “Den usynlige verdens undere”, er en af grundene til, at mit nygotiske, litterære antologieksperiment Pix: nygotiske skæbner er nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse 2013. En pris som uddeles på Krimimessen i Horsens første weekend i april.

Har du læst Vorks andre udgivelser, men ikke denne antologi? Jamen, så er det da vist på tide, synes du ikke? Pix: nygotiske skæbner er smækfyldt med mørke, skævt vinklede fortællinger som foregår i vor tid. Alt sammen med en gotisk vinkel ulig noget andet vi er vant til i dansk litteratur.

Vork_Tellerup_EXVork har i flere år været hos forlaget Tellerup. Her har han udgivet flere rigtig gode bøger, hvoraf to af dem stadig kan skaffes. Hvis ikke du allerede har læst dem, så tøv ikke med at klikke ind på Tellerups hjemmeside og køb Ex og Diget.

Han har også bidraget til Tellerups spændende antologier horror.dk, Velkommen til dybet og Historier til drenge.

Teddy Vork er cand. mag. i engelsk, litteraturvidenskab og skrivekunst. Han bor med sin kone og søn i Esbjerg.

JULETILBUD 2013: Bøger fra H. Harksen Productions

Står du stadig og mangler et godt julekøb? Jamen, hvad med en bog eller to fra H. Harksen Productions? Det er gys og uhygge, som varmer i den kolde vinternat.

Du kan købe flere af forlagets danske bøger til særlige, nedsatte julepriser indtil jul. Det gælder både paperbacks og hardcover.

wpid-PIX_front-cover-udkastFINAL3.jpg

Det er da noget af et tilbud. So what are you waiting for?:-)

Se tilbuddene på forlagets hjemmeside.

(Tilbuddet gælder kun ved bestilling via forlagets hjemmeside.)

Nyt projekt: Gotisk krimi fra H. Harksen Productions

(Danish post. English updates will be posted later.)

GOTISK KRIMI_Cover_basicVer01_small

Efter længere tids stilhed fra H. Harksen Productions er der nu nye, spændende udgivelser på vej. På engelsk såvel som på dansk.

Jeg vil i denne omgang nøjes med at løfte sløret for et helt nyt koncept på forlaget: den gotiske krimi. I romanform.

Den trofaste læser af forlagets udgivelser skal dog ikke fortvivle – der er ikke tale om at H. Harksen Productions nu forlader horrorscenen og går over til krimiscenen i stedet for. Slet, slet ikke. Og bare rolig, der er heller ikke tale om at stoppe med at udgive gode, dystre antologier. Nej, selvom jeg selv ikke er den store krimilæser, så har det igennem årene dog slået mig, hvor meget the weird tale (og dermed også horror) har til fælles med krimigenren. Der er i begge tilfælde ofte tale om et mysterium – ganske tit med blodige og ubehagelige scener – som man i løbet af historien søger finde en forklaring på. Hvad der så opklares, hvordan der så opklares samt (ikke mindst) hvilken form for forklaring der kommer i spil, nå ja, dét kan variere en hel del, men overlappet er ikke til at tage fejl af.

Det er i dette (rummelige) krydsfelt, den gotiske krimi kommer i spil. I modsætning til flere af forlagets tidligere udgivelser vil der denne gang ikke være tale om en formel serie (bind 1, bind 2, bind 3 osv.). Der vil blot være tale om en type udgivelser, som sælges under den samme paraplybetegnelse: gotiske krimi. De enkelte udgivelser er mao. uafhængige af hinanden, og vil derudover gribe genren an fra meget forskellige vinkler.

Jeg har stadig nogle følere ude, men jeg er meget stolt af allerede nu at kunne afsløre navnene på de første, som er med på projektet, og de fleste arbejdstitler arbedstitlerne:

  • Patrick Leis: Blodspor
  • Mads Højmark Jensen: Ondskaben fra Alhambra
  • Ruben Strid: Mørkets kunst
  • Lars Ahn Pedersen: Rød høst
  • Niels Ole Busk Nielsen: Lidenskabens pris
  • Lars Kramhøft & Henrik Sandbeck Harksen: Den skjulte by

Forbered dig på nervepirrende historier i det gotiske landskab. Og ja, hvis du allerede nu spekulerer over det: der er tale om romaner, som foregår i nutiden… og fremtiden. De første romaner udgives i løbet af første halvår 2014.

Jeg vil selvfølgelig skrive mere om dette projekt her på bloggen, men nu skal jeg i gang med at læse indsendt materiale til sværd & trolddom-antologien, Mørke guders templer, redigeret i samarbejde med Rasmus Wichmann. Og historier til sci-fi horror antologien Universets mørke (deadline d. 30. november 2013) er også begyndt at lande i indbakken.

Ah, sikke tider.

P. S. Illustrationen som indleder dette blogindlæg er ikke et officielt logo for udgivelserne. Det er bare hastigt kreeret for at have en simpel billedfil i indlægget. Don’t worry.