Krimimessen og DR. WUNDERKAMMER

På lørdag afsløres det, hvilken udgivelse, der løber med prisen som årets danske horrorudgivelse 2017. Det er Krimimessen i Horsens, og prisen uddeles af Dansk Horror Selskab, hvor en kritisk jury sidder med den endelige afgørelse. Her er min danske debutsamling IND I MØRKET jo nomineret. Det er meget spændende.

DWO_front_v2Sidste år gik prisen som bekendt til Thomas Strømsholts novellesamling DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER, også udgivet på forlaget H. Harksen Productions. Det er fantastisk at en så fænomenal og, samtidig, atypisk forfatter fik det skulderklap. Der er ingen tvivl om at prisen hjalp med til at bogen blev udsolgt i årets løb. Det er aldrig før sket for forlaget, at en bog blev udsolgt på under et år.

2. oplag af DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER udkommer på messen, i en flot paperback. Man kan allerede nu forudbestille bogen, men ellers kig forbi Stand 32, hvor vi holder til.

Strømsholt var ikke til stede sidste år, men her får du alligevel hans tale, da han fik prisen på Krimimessen:

(Tak til Ruben Greis for videooptagelsen.)

Advertisements

Strømsholt og Dr. Wunderkammers oversættelser

forside_udkast03Forvandlinger, ja, det var dr. Wunderkammers besættelse, det tema der forbandt hendes ellers vildt forskellige værker, og måske også det motiv der på forunderlig vis – på den mest mærkværdige og ligefrem groteske måde – kædede skaberen sammen med værket.

En komponist lukker sig inde i orglet og skaber et nyt værk. I skoven skifter årstiderne, folk forandrer sig og bliver dræbt. I byen følger Orfeus en sommerfugl gennem Undergrunden, en bogsamlers drøm bliver et mareridt, pæne mennesker får ubudne gæster, en arkitekt tegner sin afsindige vision, og bag Københavns facade anes konturerne af andre byer…

Siden Thomas Strømsholts anmelderroste debut tilbage i 2010, De underjordiske, har forlaget jævnligt fået forespørgsler om, hvornår der kom en ny samling fra ham. Det er med stor glæde, at vi kan afsløre, at vi er ved at lægge sidste hånd på bogen. Den har fået den meget Strømsholtske titel Dr. Wunderkammers oversættelser. Og læseren kan godt glæde sig til endnu en læseoplevelse temmelig langt ud over det sædvanlige. Strømsholt har i de mellemliggende år udviklet sig som forfatter og resultatet er endnu en helt unik samling af skæve, sære og foruroligende fortællinger. Lige som hans debut – og alligevel meget anderledes.

I Weekendavisen skrev Leonora Christina Skov i sin tid disse ord i sin flotte, positive anmeldelse af De underjordiske: “Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede.”

H. Harksen Productions vil i næste uge lægge mere information op om bogen på hjemmesiden. Du vil få mulighed at forudbestille den flotte hardcover, og gør du det inden den udkommer, så får du en ekstra gave fra forfatteren med i købet.

Thomas Strømsholt: DR. WUNDERKAMMERS OVERSÆTTELSER

(Another Danish update. The English update is delayed but will be posted this week.)

DRWUNDERKAMMER_Cover_basicVer01År 2014 bliver et stort år for H. Harksen Productions. Som tidligere nævnt her på bloggen er der flere spændende udgivelser på vej.

For læsere af Thomas Strømsholt, en af vor tids bedste novelleforfattere, er der også godt nyt. I løbet af næste år udkommer den længe ventede opfølger til hans kritikerroste novellesamling, De underjordiske. Den nye samling hedder Dr. Wunderkammers oversættelser. Endnu engang maner Strømsholt gotiske landskaber og stemningsmættede portrætter for læserens indre, uden at forfalde til klicheer. Ingen lades uberørt.

Har du allerede læst Strømsholt ved du hvilken unik læseroplevelse, du kan se frem til. Har du endnu til gode at stifte bekendtskab med ham, kan du jo starte her. Eller, hvis du foretrækker den flotte hardcover-udgave (kun få eksemplarer tilbage), her.

Bogen kan også bestilles i boghandlere samt købes i de fleste andre online-butikker, hvor der sælges bøger.

Et udpluk af, hvad anmelderne sagde om De underjordiske:

  • “Thomas Strømsholts debutnoveller er ualmindeligt stærke og vellykkede.” -LEONORA CHRISTINA SKOV, Weekendavisen.
  • “Gør mig simpelthen forelsket på ny i det danske sprog…” -TEDDY VORK.
  • “[Hans fortællinger] rejser sig langt over genreklicheerne og giver læseren en uventet oplevelse.” -JETTE HOLST, Litteratursiden.dk.