Sommerlæsning: IND I MØRKET

Trænger du ikke til en god omgang mørk sommerlæsning? Forlaget har flere gode titler som kan anbefales, og vi starter ud med IND I MØRKETsom var nomineret til Årets Danske Horrorudgivelse tidligere i år.

“Afføder væmmelse … og giver noget at tænke over,” skrev Gyseren.dk. “Meget vellykket debutsamling,” stod der bl.a. i den klare anbefaling i bibliotekernes lektørudtalese.

Nu er der lavet en lille bogtrailer. Som du kan se, så er der også andre flotte ord til udgivelsen. En udgivelse, som på kun tre måneder blev udsolgt. Men du kan få fingrene i andet oplag til den varme sommerlæsning.

Efter flere år at have udgivet andres uhyggelige fortællinger, sprang forlægger Henrik Sandbeck Harksen i 2017 ud som forfatter på det danske marked.

Eksistentiel horror og forhold i forfald.

En kvinde får stjålet sine drømme.

Et par jager i nattelivet.

#twitterhorror.

En shibarikunstners groteske værker åbner døren til det hinsides. En ensom ægtemand går over rotter i en verden langt under byen og i Sønderjylland vækkes urgamle hemmeligheder til live.

Blodbanken befinder sig ikke på de sædvanlige, fine adresser. Nej, du finder den længere inde, i den gamle bydels lettere forvirrende labyrint. Du har nok været der før og undret dig over hvorfor i alverden man ikke moderniserer den; de faldefærdige bygninger, som er om muligt endnu mere indhyllet i tristesse end resten af byen, de har potentiale for noget mere, noget større, noget nyere. Noget bedre. Det er derinde, i hjertet af byen, du finder Hr. Clegors blodbank.

Henrik Sandbeck Harksens har tidligere udgivet samlingen THE STRANGE FRANCO SANTANARIUM DE MARCO i USA. IND I MØRKET er hans debutsamling på dansk.

IND I MØRKET kan købes via forlagets hjemmeside samt diverse online-butikker. Hvis du foretrækker den fysiske boghandel, så kan de let bestille den hjem til dig.

Flere anbefalinger på vej 🙂

Advertisements

THELEMA får flot lektørudtalelse

Så er bibliotekernes længe ventede lektørudtalelse til Martin Wangsgaard Jürgensens okkulte spændingsroman THELEMA ankommet. (Okay, okay, det hedder i dag “DBCs materialevurdering”, men det har ikke helt samme klang som “lektørudtalelse”, vel?)

Martin Wangsgaard Jürgensen er medforfatter til den populære gotiske krimi roman RANDVAD. Han debuterede som romanforfatter tilbage i 2014 med den uhyggelige ÅNDEMANERNE.

THELEMA_front_FINAL_small_smallDet er en umådelig positiv udtalelse THELEMA får. Her er et lille uddrag:

Romanens plot er godt skruet sammen med et billedrigt sprog, der virker pirrende for læseren … tiltagende uhygge … Handlingen udvikler sig langsomt, men meget dramatisk til voldelige og skræmmende begivenheder som mord og rituelle ofringer.

Til sidst anbefales bogen “indkøbt til samlingen”. Jamen, det er jo fantastisk. Stort tillykke til Martin, som med THELEMA uden diskussion har skrevet en af de mest originale okkulte, gotiske danske romaner. Danmark har en ny mester udi den gotiske fortælling.

Så skynd dig ned på biblioteket og lån bogen til sommerens varme læsning. Hvis dit bibliotek af en eller anden grund endnu ikke har bogen på hylderne, så nævn det for bibliotekarerne, så de kan bestille den hjem 🙂

Du er selvfølgelig også mere end velkommen til at købe THELEMA. Du kan bestille den hjem i din fysiske boghandel eller købe den direkte fra din favorit online-boghandler, f.eks. Saxo.com, Gucca.dk og WilliamDam.dk.

AFKROGE og THELEMA på Christianshavns Bogfestival 2018

Noget af det fedeste ved at være forlægger er at pakke en bog ud for første gang, og holde den fysiske bog i hånden.

Som tidligere nævnt vil Helene Hindberg og Martin Wangsgaard Jürgensen læse op af deres bøger på Christianshavns Bogfestival på lørdag d. 21. april: AFKROGE og THELEMA. Det bliver super spændende. Jeg håber, vi ses.

Her er en lille film fra da jeg første gang lukkede AFKROGE ud af mørket. Som du kan se, var det ikke en helt normal åbning…

AFKROGE på Christianshavns Bogfestival 2018

Der sker meget på forlaget for tiden. Her løftes lidt af sløret for den næste udgivelse, som er lige om hjørnet…

Bogen kan meget snart forudbestilles på forlagets hjemmeside.

Som man siger på nydansk:

Stay tuned 🙂